onsdag den 23. november 2011

Blogindlæg # 400


Så! Endelig oprandt dagen, hvor Den Sunde og Raske Fyr – dvs. mig – skulle skrive et blogindlæg.
Jeg er ikke så trænet i det dér med at sætte sig ned, og så bare lade ordene flyde,  så har man skrevet noget der (til dels) giver mening, og som andre gider læse. 

Så det har egentlig været rart med den afstemning, så jeg har kunnet få lidt inspiration. - Jeg vil jo helst ikke skræmme jer væk, for som de fleste af jer nok ved, så har det allerede lykkedes mig, at flytte til en by, der har skræmt min kæreste væk.

Når man ser tilbage og tænker ’kunne man måske have forudsagt det’, er svaret desværre ja.

Selvom vi havde planlagt fra starten, at det ikke skulle dreje sig om mere end ét år vi skulle bo i det her hul, så havde vi dog alligevel forestillet os, at vi ville få et godt år i Thisted.
Det blev ikke tilfældet...

Altså, vi er stadigvæk som et nyforelsket par, men når så den ene part er på vej ned i et sort hul, så er det også noget rigtig lort for den anden! Både fordi det gør ondt at se den anden lide, men også fordi det bedste man så kan gøre, er at acceptere og forstå at den anden vil videre uden én, og det er et eller andet sted heller ikke skide fedt…

Hvorfor HELVEDE flyttede i så til Thisted, spørger i?
-        Vi flyttede til Thisted, fordi jeg blev tilbudt et virkelig, virkeligt fedt job inden for det, jeg i de sidste 6 år har uddannet mig i, og som jeg virkelig brænder for.

Det vil sige plast og masseproduktion. – Jeg er sådan én, der sidder og designer og konstruerer støbeforme og maskiner i 3D som så bliver fremstillet ud fra mit design, og kan producere (fx) emballage i plast.

Det er lidt svært at forklare mit job og min uddannelse i korte træk, uden at det kommer til at virke meget tørt. Men det ville komme til at fylde et helt blogindlæg, hvis jeg skulle retfærdiggøre mit job og uddannelse, så det må i altså undvære.
Men da muligheden bød sig for, at jeg kunne få arbejde i denne hersens virksomhed, tænkte jeg, at vi sagtens ville kunne få det til at fungere perfekt, når Trix bare fik et job, hun også var glad for.

Jobbet fik hun aldrig – på trods af  mere end 45 velskrevne (!) ansøgninger - og det hele endte med at kuldsejle.

Trix og jeg er generelt rigtig gode til at snakke med hinanden om følelser og holdninger, så det er ikke kommet som nogen overraskelse for mig, men somme tider har det sgu været lidt besynderligt at læse om hendes følelser og holdninger til Thisted og Os her på bloggen. Men faktisk synes jeg også det er rigtig rart. Dels fordi man kan nå at stoppe op midt i en sætning, og tænke lidt dybere over tingene, kontra en face – to face snak. Men lige så meget fordi jeg virkelig kan mærke, at hun får et pusterum ved at blogge om tingene, og det er faktisk rigtig rart.

Hvad kan vi så forvente at fremtiden bringer?

Jo: Trix er flyttet til Odense.
Vi mødes i KBH med samme adresse igen til sommer.
Jeg har startet virksomhed.
Vi flytter i et flot hus, med Musselmalet porcelæn.

Det bliver fantastisk!

- Den Sunde og Raske Fyr

3 kommentarer:

Husmoder sagde ...

Hej med dig. I er seje! Og hvorfor egentlig ikke et musselmalet hus?

Den lille sorte bog sagde ...

*suk* har du en tvilling? Fætter? Bror? Men i KBH. Trix ved hvorfor jeg sukker...

fasterfis sagde ...

Ih, skynd jer her over til Kbh. Mest fordi jeg gerne vil se jeres hus og det musselmalede!
Jobbet lyder spændende! Kan godt forstå hvorfor Thissted rykkede i dig.