Undskyld, hvad?

To dage på job. Kom kun mildt for sent i dag, fordi jeg drejede ned af løvevej i stedet for bjørnevej, og kørte ret langt, inden jeg indså min fejl. På cykel. (Jeg skulle have indset fejlen, da jeg ikke krydsede pantervej som igår.)

Men jobbet var lidt nemmere og overskueligt i dag. Farede ikke vild på nogen gange, havde ipod i ørene i alle fem timer, og lod mig derfor ikke distrahere af bebumsede smådrenge, der roder med vekselstrøm og podninger. Finder det kun mildt ydmygende, at jeg skraber deres lort af ti kummer dagligt, og regner med at jeg er helt ligeglad i løbet af kort tid. Kan også næsten nå alt det jeg skal nu, så i løbet af en lille uge satser jeg på, at jeg kan følge med 511-skemaet. (Pas.)

Jeg har to kolleger nu. Mennesker, som taler med mig i pauserne, fortæller mig om deres liv og lytter til mit. Foreløbig snakker jeg bevidst mest med Gitte og ikke Laila. Laila virker ellers rigtig flink. Sådan en 62-årig dame med fut i, der har gjort rent i 18 år og kan alle tricksne. Tror jeg.

For jeg forstår ærlig talt ikke, hvad hun siger. 70 % af tiden er jeg blank. Ikke sådan, at jeg ikke forstår enkeltordene. Jeg er blank.