fredag den 4. november 2011

Nu ved jeg, at jeg er voksen

Vi har køkkenrulle. Sådan, rigtig køkkenrulle på køkkenrulleholder.

Det er slut med 'den korte udgave', som jeg har ladet mig fortælle, får folk til at tænke på at tørre sig i røven, mens man spiser.

Jeg har været skideligeglad og brugt lokumspapir som køkkenrulle siden jeg flyttede hjemmefra. Ja, for det løb man jo sjovt nok aldrig (sjældent) tør for.

Men ikke mere. Vi har køkkenrulle nu. Voksent.

Vi har også en jobsamtale på mandag, hvor jeg kan blive sådan en rengøringskone, der møder på handelsskolen klokken fem og gør rent indtil alle de unge mennesker kommer. Klokken fem. Unge mennesker. Rengøring. Det er simepelthen for latterligt. Hvad værre er, jeg gør det, hvis de vil have mig.

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Ja altså, jeg er ikke snerpet vel, (VEL!?!) men jeg kan slet ikke klare toiletpapir som køkkenrulle... jeg sidder hellere smurt ind i tomatsovs (ikke sauce) end jeg tørrer mig om munden med toiletpapir. Men snerpet, niks! Et job er et job. Et pæis de bils, som man siger.
Jeg håber du får det! Go' musik i ørerne og så er det ikke så slemt!

fasterfis sagde ...

Damn trixy. Men jeg er sådan en der servere burgere. VI er vel på samme niveau.

Hej, jeg hedder Pille, er 33 år, og bruger stadig lokumspapir i køkkenet.

Fruen i Midten sagde ...

Er heller ikke spor snerpet (NIX), men synes, det er godt, du har investeret i køkkenrulle og -holder (wauw, så er man i hvert fald voksen, tror jeg).
Held og lykke med rengøringsjobbet, samtalen altså!

Maria sagde ...

Ja, okay. Det er fanme voksent. Vi har prøvet af flere omgange, men det går simpelthen ikke. Næ du, en lille rulle toiletpapir er meget mere handy. Og min søn skal alligevel altid skide midt i maden, så det kan sgu være det samme.
Rengøring?
Det skal vi sgu allesammen igennem på et tidspunkt, skal vi ikke?

Ulrik sagde ...

Jeg må vist så tilstå, at jeg har haft køkkenrulle hele tiden, siden jeg flyttede hjemmefra. Holderen er jeg til gengæld ikke nået til endnu.

Trix sagde ...

Det er åbenbart et tilbagevendende issue for mange. Gad vide, hvorfor der er så stor forskel på lokumspapir og køkkenrulle?

Ulrik: Er man rigtig voksen, hvis man ikke har en holder?

Ulrik sagde ...

Nej nej, jeg håber da, at den "manglende" holder kan bruges som bevis for ikke at være alt for meget voksen.