lørdag den 26. november 2011

Når hjertet flyder over af skønhed

Morgenmad af juletallerken med en kæreste. Frokost og barnepjank med veninde. Æbleskiver og kaff' med mormor og morfar. Oksemørbrad og en gave til en veninde, som hun slet ikke havde set komme.

Så en smart hipsterkoncert, mens de voksne var til Carsten Bang ved siden af. En dårlig stifinder der havnede i en jazzkoncert, hvor Line med stor præcision fik stillet et spørgsmål om sex NETOP da musikken holdt pause. Og Astrid og jeg kom til at latterbrøle og grinegræde langt ind i næste fusionsnummer med rynkede øjenbryn og en følelse af kejserens nye klæder til følge. Var vi de eneste, der ikke vidste, hvornår man skulle klappe - og være stille?

En kæreste med en masse venner, et røgfyldt kælderlokale og giraføl. Røverhistorier og en hånd om livet og kys i nakken.

Jamen, hvor elsker jeg bare at være hjemme i Odense. I mit liv. Som det burde være. Og som det bliver.

Snart. Lykke.

1 kommentar:

fasterfis sagde ...

Hurra for sikker havn!


(vcvxmlin- romertallet ingen kender betydningen af)