Jeg ved godt, at jeg har været væk fra journalistikken længe. Og at jeg aldrig rigtig kom mig over min telefonskræk dengang jeg rodede med det hver dag.
Men skal min angst for at pisse folk af i al almindelighed absolut svulme som en tsunami, bare fordi jeg skal ringe og være journalistagtig?
Overvejer at sige, at jeg ringer fra Trixyworld inc. Vil nærmest gøre hvad som helst for at slippe for at fortælle, at jeg er studerende, skriver til en skraldespand og gerne vil have deres dyrebare tid til en sølle skoleopgave. Og når jeg SELV har den indstilling bliver det ikke ligefrem nemmere. Suk.
Sagen er dén, at det eneste rigtige at gøre er at klemme røvballerne the fuck sammen og få det gjort. Så gider i ikke godt bede byggepladsen på den anden side af vejen skride hjem, så jeg kan høre, hvad jeg selv siger?
Hvem har et par nosser de kan undvære de næste 14 dage?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Gulp. Der har jeg også været. Og jeg har skammet mig og skabt mig ja....eller. Og jeg var endda voksen-studerende og skulle stjæle folks dyrebare tid til en lille journalistopgave. Det gælder bare om at sluge skammen og spille skuespil. Ja - se det som en træning i skuespil oven i hatten. Og husk så, at alle ALLE elsker at skulle svare på spørgsmål om sig selv og om det, de ved noget om. ALLE!
Hvorfor vil du ha' et par nosser? Det er da et svageste organ der findes. Take it from Hal Sparks:
http://www.youtube.com/watch?v=DcM0DPH2bNo
(i øvrigt vil Blogspot have mig til at skrive 'felusne' for at sikre sig jeg er et menneske (HA!). Det lyder bare som en syg form for felatio)
Send en kommentar