Det er nærmest flovt. Når jeg nu så gerne vil vedblive med at være 21 og lidt strammere i kødet end nu, må jeg da i det mindste opretholde en lignende livsstil. Men det magter jeg tydeligvis ikke.
Bevis # 1: Ingen bytur torsdag. Der var studiefest. Bevares, for dem der havde fået praktikplads, som jeg grundet kyssesyge ikke helt er en del af. Men mine venner, og studievenlige priser på Gaz, hvor man ellers aldrig sætter sine fødder. Men nu var jeg der. På voksenmåden. Tre øl, small talk, skulderklap, forklaren af, hvorfor jeg ikke var med i kapløbet - og så med den sidste bus hjem. But whyyy?
Bevis #2: Ingen bytur fredag. Var ellers i Odense. Hvor vennerne er tæt på og yndlingsklubben ligger. Endda med Sund og Rask Fyr, der i skræmmende grad har vist sig at ligne mig, når det drejer sig om at drikke sig fra sans og samling og møde for sent op, med blodskudte øjne, ørleånde og Joe Cocker stemme til alt familie tamtam. Men nej da! Nu hjalp vi hans mor med opdækningen og spenderede vores fredag aften med hans forældre og et slag bezzerwizzer. Ganske hygsomt, men but whyyy?
Bevis # 3: Ingen bytur lørdag. Til trods for Sund og Rask Fyr havde fat i venner både i Odense OG Århus. (For at opstøve fest/boksning/bytur - med eller uden moi). Det gik fesent. Han kørte med til Århus, ventede på jeg fik fri fra restaurant. Ventede på kammerat fik fri fra anden restaurant. Hentede kammerat og gav sig i kast med temmelig mislykket streaming ag boks og vin hjembragt fra mit job. Jeg blev faktisk buzzet. Og omend jeg var træt, nåede jeg et 'så lad os da tage i byen'-punkt. Men kammerat ville faktisk hellere hjem, og i min iver efter at få vin, havde den Sunde og Raske Fyr fået så lidt indenbords, at han faktisk kunne køre ham hjem igen. Han kommer igen om lidt, og så sover vi, og står op i morgen og får noget ud af søndagen. Oh, but whyyy?
Er det sådan, det føles at blive voksen? Det ved jeg altså ikke, om jeg gider...
søndag den 8. maj 2011
fredag den 6. maj 2011
Det kunne ikke betale sig...
at pjække fra skole igår.
Altså jo, sove-længe delen var dejlig. Jeg måtte i forgårs sande, at jeg er den type person, der når andre skider højt og flot på mødepligt, selv bliver lidt trodsig. For jeg gider ikke sidde og være miss goodiepall, når de andre kommer dryssende i skole i frokostpausen og ikke har forberedt sig. Så igår blev jeg med store dramatiske bogstaver væk.
Hvad fik jeg ud af det, spørger du? Jo, jeg blev valgt til editor i vores gruppe. For det er der ingen, der gider være, men jeg var der ikke til at protestere. Det er rart, min gruppe bekymrer sig sådan om mig. I stedet for at tænke 'Oh my! Trix isn't here - is she sick?', kigger de på hinanden og tænker 'SUCKER!', før de giver mig ultimativt skodjob. Fladt.
Overvejer i protest at nægte at skrive en artikel, for jeg er jo 'editor'. Men så lærer jeg jo slet ikke noget. Skodhoveder.
Og hvorfor udsatte jeg mig selv for dette, spørger du? (Jo, du gør så!)
Først og fremmest for at sove længe. Dernæst for at gøre rent på post-påske måden. Og ja, jeg skulle have gæster. Og nej, det var ikke sket, hvis ikke den Sunde og Raske Fyr skulle komme og sove hér.
Jeg vaskede endda gulv. I sæbespåner. Kunne godt have brugt at vide, at overfladebehandlet træ ikke SUGER sæbespånerne. Og at jeg således bare lagde et fedtet lag film over gulvet i hele min lejlighed. Som kildrede i næsen, ligesom sæbespåner gør. Og som ikke forsvandt, selvom jeg vaskede efter med vand. Og som faktisk stadig kan ses, selvom jeg er gået i krig med ajax nu.
Jeg har på det seneste døgn vasket gulv, lige så mange gange som i al den tid jeg har boet her. Og nu gider jeg ikke mere.
Så min fri-torsdag har mest af alt resulteret i mere arbejde. Tak for lort.
Altså jo, sove-længe delen var dejlig. Jeg måtte i forgårs sande, at jeg er den type person, der når andre skider højt og flot på mødepligt, selv bliver lidt trodsig. For jeg gider ikke sidde og være miss goodiepall, når de andre kommer dryssende i skole i frokostpausen og ikke har forberedt sig. Så igår blev jeg med store dramatiske bogstaver væk.
Hvad fik jeg ud af det, spørger du? Jo, jeg blev valgt til editor i vores gruppe. For det er der ingen, der gider være, men jeg var der ikke til at protestere. Det er rart, min gruppe bekymrer sig sådan om mig. I stedet for at tænke 'Oh my! Trix isn't here - is she sick?', kigger de på hinanden og tænker 'SUCKER!', før de giver mig ultimativt skodjob. Fladt.
Overvejer i protest at nægte at skrive en artikel, for jeg er jo 'editor'. Men så lærer jeg jo slet ikke noget. Skodhoveder.
Og hvorfor udsatte jeg mig selv for dette, spørger du? (Jo, du gør så!)
Først og fremmest for at sove længe. Dernæst for at gøre rent på post-påske måden. Og ja, jeg skulle have gæster. Og nej, det var ikke sket, hvis ikke den Sunde og Raske Fyr skulle komme og sove hér.
Jeg vaskede endda gulv. I sæbespåner. Kunne godt have brugt at vide, at overfladebehandlet træ ikke SUGER sæbespånerne. Og at jeg således bare lagde et fedtet lag film over gulvet i hele min lejlighed. Som kildrede i næsen, ligesom sæbespåner gør. Og som ikke forsvandt, selvom jeg vaskede efter med vand. Og som faktisk stadig kan ses, selvom jeg er gået i krig med ajax nu.
Jeg har på det seneste døgn vasket gulv, lige så mange gange som i al den tid jeg har boet her. Og nu gider jeg ikke mere.
Så min fri-torsdag har mest af alt resulteret i mere arbejde. Tak for lort.
tirsdag den 3. maj 2011
Jeg har forresten...
Fået min første rigtige facebookkæreste.
Yup. Jeg er en af dem. Har både været gift og i forhold tidligere, men altid med Rikke eller Cecilie. Som jeg i virkeligheden slet ikke går rundt og kysser på. Det var mere en venindeting. I stedet for at købe ét af de der hjerter, man kan dele i to for så at gå med hver sin halvdel, blev vi kæreste på fjæsen.
Men Rikke lod sig skille igår, så den Sunde og Raske Fyr kunne komme til. Og nu er vi 'i et forhold'.
Hvad fanden betyder det i øvrigt? Hvor er 'er kærester med'-knappen? Jeg har et forhold til skumslik. Til min dyne. Til pandekager og solskin. Den Sunde og Raske Fyr er min kæreste. Det hedder det altså, der hvor jeg kommer fra.
Anyways. Jeg er lykkelig. Nu kan han heller ikke stikke af, for det er altid så pisseakavet, når folk man kender pludselig bliver 'singler' på internettet. Skal man skrive? Skal man ikke skrive? Må man synes godt om? Eller skal man lige undersøge, hvem der gjorde det forbi først?
Jeg kender ikke reglerne. Men jeg er også ligeglad. For jeg har fået min første rigtige 'Vil du være kærester?' besked på fjæsen. Og jeg trykkede 'bekræft'. (Som jo er cybersprog for at sætte kryds i 'ja' og ikke i 'nej' eller 'måske').
Yup. Jeg er en af dem. Har både været gift og i forhold tidligere, men altid med Rikke eller Cecilie. Som jeg i virkeligheden slet ikke går rundt og kysser på. Det var mere en venindeting. I stedet for at købe ét af de der hjerter, man kan dele i to for så at gå med hver sin halvdel, blev vi kæreste på fjæsen.
Men Rikke lod sig skille igår, så den Sunde og Raske Fyr kunne komme til. Og nu er vi 'i et forhold'.
Hvad fanden betyder det i øvrigt? Hvor er 'er kærester med'-knappen? Jeg har et forhold til skumslik. Til min dyne. Til pandekager og solskin. Den Sunde og Raske Fyr er min kæreste. Det hedder det altså, der hvor jeg kommer fra.
Anyways. Jeg er lykkelig. Nu kan han heller ikke stikke af, for det er altid så pisseakavet, når folk man kender pludselig bliver 'singler' på internettet. Skal man skrive? Skal man ikke skrive? Må man synes godt om? Eller skal man lige undersøge, hvem der gjorde det forbi først?
Jeg kender ikke reglerne. Men jeg er også ligeglad. For jeg har fået min første rigtige 'Vil du være kærester?' besked på fjæsen. Og jeg trykkede 'bekræft'. (Som jo er cybersprog for at sætte kryds i 'ja' og ikke i 'nej' eller 'måske').
Closing in on 200
Vi nærmer os blogindlæg nummer 200.
Hvad skal det dog handle om?
Jeg har lavet en lille afstemning ovenfor, men hvis du synes, jeg er håbløst uopfindsom, så smid endelig en kommentar herunder, og fortæl mig hvad det er, I unge vil have.
Hvad skal det dog handle om?
Jeg har lavet en lille afstemning ovenfor, men hvis du synes, jeg er håbløst uopfindsom, så smid endelig en kommentar herunder, og fortæl mig hvad det er, I unge vil have.
mandag den 2. maj 2011
Kloge Ord Om Kærlighed
Jeg ved ikke, om det er Birgitte, der har tænkt ordene først. Men jeg hørte dem først fra hende, og hun sendte mig dem i dag og gjorde mig glad og stolt, over den chance jeg tog, da jeg forelskede mig.
"Det er umuligt", sagde Tvivlen
"Det er farligt", sagde Frygten
"Det er unødvendigt", sagde Fornuften
"Gør det alligevel", hviskede Hjertet
"Det er umuligt", sagde Tvivlen
"Det er farligt", sagde Frygten
"Det er unødvendigt", sagde Fornuften
"Gør det alligevel", hviskede Hjertet
Den misforståede ungdom
I toget mellem Odense og Århus sent søndag aften, reddede ung utilpasset fyr min aften.
Han stod på et sted i Jylland, jeg var begravet i Ud&Se, så bemærkede ikke den præcise station. Men han smed sig i sædet med den tyngde og kraft, der kendetegner de stakler, som ingen rigtigt forstår og som derfor har lidt ondt i livet.
Bukserne havde hængerøv, ikke på skinny-jeans måden, men mere som dengang 2-pac ikke så nogen changes, and that's just the way it is. Hættetrøjen var trukket op over kastetten, og ledningen mellem headset og telefon var tydeligvis ikke i brug til en samtale. For han var tavs som graven.
Til gengæld hørte han musik. Og med sin teenage hud og -attitude, er det ikke svært at sætte en stereotyp på ham.
Så gæt, hvordan solen lige pludselig strålede ned i mit ingenmandsland, da tonerne fra Christina Aguilera's stemme hyle sig igennem et sted midt i 'Lady Marmelade' fra Moulin Rouge. Oh, yes he did!
Dagen reddet.
Sexy, sexy, sexy
Han stod på et sted i Jylland, jeg var begravet i Ud&Se, så bemærkede ikke den præcise station. Men han smed sig i sædet med den tyngde og kraft, der kendetegner de stakler, som ingen rigtigt forstår og som derfor har lidt ondt i livet.
Bukserne havde hængerøv, ikke på skinny-jeans måden, men mere som dengang 2-pac ikke så nogen changes, and that's just the way it is. Hættetrøjen var trukket op over kastetten, og ledningen mellem headset og telefon var tydeligvis ikke i brug til en samtale. For han var tavs som graven.
Til gengæld hørte han musik. Og med sin teenage hud og -attitude, er det ikke svært at sætte en stereotyp på ham.
Så gæt, hvordan solen lige pludselig strålede ned i mit ingenmandsland, da tonerne fra Christina Aguilera's stemme hyle sig igennem et sted midt i 'Lady Marmelade' fra Moulin Rouge. Oh, yes he did!
Dagen reddet.
Sexy, sexy, sexy
søndag den 1. maj 2011
Søndagstrummerum
Jeg var træt igår. Sååå træt. Nærmest udmattet.
Spenderede 10 timer som eksamensvagt, for penge har jeg altid brug for. Og fuck, hvor var det gudsjammerligt kedeligt. Ved ikke, hvad jeg havde forventet? Det giver jo sig selv, at den spænding jeg følte dengang jeg selv skulle til optagelsesprøve ikke ville gentage sig, når jeg ikke skulle deltage. To timer inde i forløbet, hvor jeg sad på virkelig dårlig stol, uden kateder at se lærer-agtig ud bag, og med forbud mod at læse eller have mobiltelefon tændt, var jeg solgt til stanglakrids. Måtte med samme ildhu som en nazist gå kontrollerende runder blandt prøvedeltagerne, for at undgå at være den eksamensvagt som faldt i søvn. Suk.
Og så direkte til Fyn bagefter. Havde gudsketakoglov mors bil, så var ikke afhængig af togtider, bus og hentning på banegården - men var til gengæld tvunget til ikke kun at holde mig ved bevidsthed, men faktisk også at koncentrere mig hele vejen.
Var derfor jævnt til middel træt, da jeg arriverede hos de gamle til grillpølser og hygge. Fik et glas vin efter maden. Så kom den Sunde og Raske Fyr og bortførte mig hjem til sine forældre, så vi lige kunne være lidt sammen i denne weekend. Her fik jeg også et glas vin, før jeg faldt i søvn på sofaen og måtte kravle i seng.
I dag har vi så overlevet verdenshistoriens korteste konfirmation. 4,5 timer. Længere tid tog det ikke for Sara at pakke gaver op, fodre os med thaibuffet og meddele, at der hverken var kage til kaffen eller natmad. Så nu er jeg tilbage i nummer 49, hos den Sunde og Raske Fyrs forældre. Prøver på at overskue togturen hjem og skoledag i morgen. Er faktisk stadig lidt udmattet.
Har vi ikke flere helligdage at tage af? Hvad med en 'påske i anden' eller en præ-pinse? Jeg ku' godt...
Spenderede 10 timer som eksamensvagt, for penge har jeg altid brug for. Og fuck, hvor var det gudsjammerligt kedeligt. Ved ikke, hvad jeg havde forventet? Det giver jo sig selv, at den spænding jeg følte dengang jeg selv skulle til optagelsesprøve ikke ville gentage sig, når jeg ikke skulle deltage. To timer inde i forløbet, hvor jeg sad på virkelig dårlig stol, uden kateder at se lærer-agtig ud bag, og med forbud mod at læse eller have mobiltelefon tændt, var jeg solgt til stanglakrids. Måtte med samme ildhu som en nazist gå kontrollerende runder blandt prøvedeltagerne, for at undgå at være den eksamensvagt som faldt i søvn. Suk.
Og så direkte til Fyn bagefter. Havde gudsketakoglov mors bil, så var ikke afhængig af togtider, bus og hentning på banegården - men var til gengæld tvunget til ikke kun at holde mig ved bevidsthed, men faktisk også at koncentrere mig hele vejen.
Var derfor jævnt til middel træt, da jeg arriverede hos de gamle til grillpølser og hygge. Fik et glas vin efter maden. Så kom den Sunde og Raske Fyr og bortførte mig hjem til sine forældre, så vi lige kunne være lidt sammen i denne weekend. Her fik jeg også et glas vin, før jeg faldt i søvn på sofaen og måtte kravle i seng.
I dag har vi så overlevet verdenshistoriens korteste konfirmation. 4,5 timer. Længere tid tog det ikke for Sara at pakke gaver op, fodre os med thaibuffet og meddele, at der hverken var kage til kaffen eller natmad. Så nu er jeg tilbage i nummer 49, hos den Sunde og Raske Fyrs forældre. Prøver på at overskue togturen hjem og skoledag i morgen. Er faktisk stadig lidt udmattet.
Har vi ikke flere helligdage at tage af? Hvad med en 'påske i anden' eller en præ-pinse? Jeg ku' godt...
Abonner på:
Opslag (Atom)
