søndag den 1. maj 2011

Søndagstrummerum

Jeg var træt igår. Sååå træt. Nærmest udmattet.

Spenderede 10 timer som eksamensvagt, for penge har jeg altid brug for. Og fuck, hvor var det gudsjammerligt kedeligt. Ved ikke, hvad jeg havde forventet? Det giver jo sig selv, at den spænding jeg følte dengang jeg selv skulle til optagelsesprøve ikke ville gentage sig, når jeg ikke skulle deltage. To timer inde i forløbet, hvor jeg sad på virkelig dårlig stol, uden kateder at se lærer-agtig ud bag, og med forbud mod at læse eller have mobiltelefon tændt, var jeg solgt til stanglakrids. Måtte med samme ildhu som en nazist gå kontrollerende runder blandt prøvedeltagerne, for at undgå at være den eksamensvagt som faldt i søvn. Suk.

Og så direkte til Fyn bagefter. Havde gudsketakoglov mors bil, så var ikke afhængig af togtider, bus og hentning på banegården - men var til gengæld tvunget til ikke kun at holde mig ved bevidsthed, men faktisk også at koncentrere mig hele vejen.

Var derfor jævnt til middel træt, da jeg arriverede hos de gamle til grillpølser og hygge. Fik et glas vin efter maden. Så kom den Sunde og Raske Fyr og bortførte mig hjem til sine forældre, så vi lige kunne være lidt sammen i denne weekend. Her fik jeg også et glas vin, før jeg faldt i søvn på sofaen og måtte kravle i seng.

I dag har vi så overlevet verdenshistoriens korteste konfirmation. 4,5 timer. Længere tid tog det ikke for Sara at pakke gaver op, fodre os med thaibuffet og meddele, at der hverken var kage til kaffen eller natmad. Så nu er jeg tilbage i nummer 49, hos den Sunde og Raske Fyrs forældre. Prøver på at overskue togturen hjem og skoledag i morgen. Er faktisk stadig lidt udmattet.

Har vi ikke flere helligdage at tage af? Hvad med en 'påske i anden' eller en præ-pinse? Jeg ku' godt...

Ingen kommentarer: