Underbevidsthed

I nat drømte jeg noget sært.
Jeg skulle ned i en kiosk og købe kokain for en fremmed dame, jeg aldrig havde mødt før. Jeg brød mig ikke specielt om hende, og jeg synes det var dumt. Men jeg gik alligevel ind i en kiosk, og bestilte noget kokain, som jeg fik i en tupperware bøtte i stedet for en pose?

På vej tilbage gennem en fremmed by, midt om natten, var der ganske tyst. Jeg nåede til et lille lyskryds, hvor to politimænd stod med en hund og snakkede med nogle unge fyre på en knallert. De larmede slet ikke.
Jeg grinede invendigt, ved tanken om at jeg nu skulle anholdes.

Da jeg går forbi kaster den yndige labrador sig mod mit ben. Den bider ikke, gør ikke, men snuser ivrigt. Politimanden kigger på mig og spørger 'Hvad har du i lommen?'
'Kokain' svarer jeg og tager bøtten frem og rækker den til ham. Han tager den og hundens snude følger bøtten intenst.

Han undersøger pulveret og bliver også enig med sig selv om at det er kokain. 'En noget uortodoks indpakning' siger han med et smil på læben.

Jeg giver ham ret, og står og joker med de politimænd, der lige så vel som jeg ved, at de skal anholde mig nu. Jeg forklarer dem sagens sammenhæng, uden at pive eller prøve at få dem til at finde damen, jeg har købt stoffet for.

De tror mig, det er tydeligt. Men de ved, ligesom jeg, at det er der ikke noget at gøre ved, for det er mig der er blevet stoppet med fingrene i kagedåsen.

Jeg tager med dem i politibilen, jeg aner ikke hvordan jeg skal slippe ud af denne knibe, men jeg tager det roligt.

Nu sidder jeg, vågen og paf. Jeg er typen der ødelægger en fest, hvis nogen tror, at de lige kan slå en streg op ved spisebordet. Jeg vil ikke se det lort. de kan som minimum skride på lokum og skamme sig. Gøre det i det skjulte. Jeg vil ikke blandes ind i den slags - ever..

Så hvad pokker prøver min underbevidsthed at fortælle mig?

Læseeeeezzz...

Kom ikke til forelæsning i dag. Ville meget hellere sove, end jeg ville op og møde kl. 8. Så jeg blev lige under dynen en ekstra time.

Til gengæld besluttede jeg at forsøge mig med læsning på en helt ny måde, ved rent faktsik at læse. Men når jeg sidder herhjemme er der for meget P3, tv, køleskab, altanhygge og dyne-humør der tager over.

Så voksen og ansvarsfuld som jeg er (skal jeg tage det som et tegn, at jeg kom til at skrive snave i stedet for ansvar?) pakkede jeg min skoletaske med politikbøger ad libitum og hoppede på en bus ned til statsbiblioteket.
Her kunne jeg så lege, at jeg var unistuderende og effektiv. Og hold da op - med det kageudvalg kan alle få en sukkerbuzz, der kan holde et døgns tid!

Fandt en plads i læsesalen, og kombinationen af fuldkommen ro og ingen computer (læs: facebook) tvang mig til at forstå lidt om bureaukrati og.. Pis, det har jeg glemt. Men læste altså noget mere!

Jeg mistede dog modet lidt, da fyren ved siden af mig skubbede alle sine papirer fra sig og lagde sig til at sove henover bordet. Pænt demoraliserende. Holdt ud i tre timer, så summede mit hoved som en bikube og intet sad faast længere. Ville ønske jeg var øvet i at læse lektier.

På grund af regnvejr var jeg tvunget til at købe hjemmebagt økobrød og pålægchokolade på vej hjem. Der var ikke andet for. Skønt.

Trøstechips og Kim Larsen

Endelig lidt ovenpå igen efter crapdag igår.

Det startede ellers godt med hygge i botanisk have og efterfølgende is. Og is er godt. For alt!
Men så skulle Christina og jeg jo liiige ind og kigge i butikker. Hvorfor det ikke lød som en dårlig idé, når jeg nu går på krykker med benskinne, er der ingen, der ved.
Men det er sgu hårdt at komme omkring. Og når jeg så alligevel skulle prøve diverse kjoler og shorts, der i dagens anledning overhovedet ikke passede, blev det jo ikke sjovere.
Fem par shorts og tre kjoler senere var min selvtillid helt i bund. Der er ikke noget værre end en smilende ekspedient, der kigger ind på ens røv, som tydeligvis ikke kan være i den buks man har udset sig, og lige spørger: 'Skal jeg finde den i en større størrelse?'
Og det bliver kun mere træls, når man må oplyse hende om, at bemeldte buks ER den størst mulige størrelse i butikken. Øv altså. Og så fik jeg ondt i benet, uden at have pillelager med.

Smuttede hjem med bussen og sad helt depri og tyk i min seng, mens jeg brokkede mig til højre og venstre. (At jeg var alene spiller i dette tilfælde ingen rolle). Endte med at ringe til min mor, og klage med gråd i stemmen over at-det-gør-ondt-og-jeg-har-ikke-noget-mad-i-køleskabet-og-så-er-jeg-også-tyk-og-hele-verden-er-et-dumt-sted. Hun var forstående, som kun en Mor kan være det, når jeg bliver hysterisk. Det er erfaring nu - sådan bliver jeg af krykker og af at sidde stille.

Det hele hjalp i morges, da jeg stod op og det var fredag og solen skinnede. Og kjolen der kom med posten igår (Indernætshopping nævnt i forrige blog), faktisk så godt ud på den krop, der ikke var nær så tyk i dagslys. Og håret krøllede på den gode måde, og der var mælk til morgenmaden. Så var verden jo helt lækker igen!

Nu har jeg så indtaget chips og cola til aftensmad, fordi min kebabmager holder lukket hele weekenden. Det kunne han godt lige have ringet og sagt, ik? Men det er ok - jeg er stadig lækker!

Hvorvidt jeg synger godt, kan så til gengæld diskuteres. Men Daddy bliver kun 50 én gang, og nu har bror og jeg, plus vores guitarer (Kim og Mogens), besluttet at vi synger en sang for den gamle næste lørdag. En Kim Larsen én af slagsen.. Men hvilken skal det være? Nogen forslag?

Og husk Fars dag i morgen! Jeg anbefaler at I køber ham en klaphat - det er sgu kærlighed, der er til at tage og føle på.

God weekend derude!

Onsdagens overvejelser

Så røg SUen og lidt til.
Kender du det, når man virkelig har ondt af sig selv?
Jeg har ondt, både i knæ og pengepung nu.

Trøsteshopping er farligt, men man skulle tro at jeg var i forholdsvis sikkerhed, når jeg er lænket til seng og krykker. Men neeej da - for man kan shoppe over det dersens INDERNÆT.

Pis osse.. Men på den anden side, tak!
Til Nelly.com for kjole
Til Ebay.com for undertøj
Til startour.dk for tur til Sicilien til August
Til Billetlugen.dk for koncert

Man kan tage shoppingturen fra pigen, men man kan ikke få pigen til at aflevere sit dankort.

Og så var jeg i biffen igår. Jo, det kan man altså godt med skinne på!
Sad glad og munter med kaffe og blandselvslik og lurede på de mange, mange piger der skulle til forpræmiere på Sex And The City 2.
Og ved i hvad piger?
Det er simpelthen bare ondskabsfuldt, når I slæber jeres kærester med. Jeg blev virkelig overrasket over, hvor mange fyre der stod. Stift smilende, med kærestens taske i den ene hånd og hendes cola i den anden, og forsøgte ikke at stå i vejen, når madammen skulle kramme sine veninder.

Er der slet ikke noget territorium, der skal være veninde-territorium? Skal 'Skatter' så også med, når I skal på café og trash-talke ham idioten, der aldrig ringede tilbage til Eva, efter de gik i seng sammen?
Skal han også have lagt ansigtsmaske, lakeret negle, og have råd om intimbarbering?
Eller skal vi ikke aftale, at der er tøseting, og så er der drengeting?
Jeg er ikke rødstrømpe, jeg er ikke mandschauvinist, jeg er bare realist.

Og hvis jeg en dag får en kæreste (bevares - jeg er en lallende single, der ikke aner, hvad jeg taler om) skal han ikke rodes ind i coctail night. Han har intet at gøre på hummus-café-turene. Han skal tvangsindlægges til diverse romantiske komedier, det er klart - men så heller ikke mere.

Jeg skal heller ikke partout med ham ind og se Rambo nr x, Slagte/blod/kineser-der-hopper-film, når ham og gutterne planlægger en machotur. Jeg skal ikke med på stadion og ud og 'slå søm i' og 'hamre shots' bagefter.
Bevares, jeg siger ikke at jeg ikke gerne vil, og fra tid til anden er jeg da overbevist om, at jeg også er velkommen. Men jeg skal ikke med HVER gang, og jeg skal ikke med når det er 'drengene'.

Og han skal IKKE med mig ud og se Sex And The City med damerne. Det er han ikke fin nok til. Sådan er det bare. Den slags fungerer bedst med en håndfuld af de skønneste piger, ved din side.

Det synes jeg ihvertfald, og efter i går tror jeg, at der er omkring 30-35 fyre i Århus og omegn der vil give mig ret. Men jeg kan jo også tage fejl, det kan være de kunne lide filmen?

Jeg synes pt. intet om filmen - jeg så Prince of Persia.

For fuck sake, altså!

Top ét over dumme ting jeg gjorde i går:
Slog mig.

Idéen med dans på poolbord var måske ikke den skarpeste, men det gør vi tit. Faktisk stort set hver fredag, efter et halvt fadølsklippekort. Det er okay, det må jeg godt.

Og når dansen er overstået må jeg også godt smutte ned fra bordet igen. Der er dog ingen grund - OVERHOVEDET- til at hoppe. På høje hæle, med dårligt knæ.

Er du vimmersvej, det gjorde nas! Fuck altså - får gagreflekser af at tænke på, hvor ondt det gjorde.
Ligesom første gang.
Da jeg kæk og frejdig til boksetræning skulle lege karatekid og liiige vise Rikke, hvordan 'tranen' skal se ud. Og jeg straks efter lå rallende på gulvet, i et dødsskrig, mens min knæskal sad på ydersiden af mit ben.

Det skete sidste forår, og med skadetiden fra dette, efterfølgende operation og sygmelding herefter, spenderede jeg små 3 måneder på krykker sidste år. Og jeg hadede det! Plus ti kilo, passiv-aggressiv adfærd, og selvmedlidenhed. Kunne knap holde mig selv ud - og forstår slet ikke at mine skønne venner kunne.

Og så gjorde jeg det igen? HVORFOR? Knæskallen skal IKKE ud på siden af benet. Der hører den ganske simpelt ikke til. Indrømmet - jeg græd!

Nu er benet plastret ind i skinne fra ankel til lår, med 20 graders bevægelsesmulighed, jeg kan ikke støtte, men har smukke krykker til min hjælp. Det gør virkelig så ondt, at jeg kan diskutere en time med mig selv, inden jeg giver op og humper ud på toilettet for at urinere.

Øvsus. Kæmpe benskinne passer bare slet ikke til coctailparty på lørdag, cykel i solskin, Daddys 50 års fødselsdag, etc. etc.

1000 tak til Onkel Munk til gengæld. Hvis jeg nogensinde skal komme til skade igen, skal du være i nærheden! Fyren hentede min taske (selvom jeg havde angivet helt forkert destination), samlede penge ind til taxa, bar mig på ridder-manér ned af trapperne, tog med på skadestuen, fandt kørestol og kørte mig ind, bar ting, hældte somersby på mig, tog billeder for at dokumentere min elendighed (og hvor grim jeg ser ud med mascara i hele krydderen), ventede på mig i røntgen, skaffede og lagde ud for taxa ind til centrum, hentede øl mens jeg humpede hen til busstoppestedet og ventede på bussen sammen med mig, så jeg kunne komme hjem.

Fuck en darling! Har nu lovet ham middag på jensens (eller noget med whiskeysovs ihvertfald, det virkede som en god idé at the time), at han må vælge navnet til min førstefødte (Rumleskaft var på tale) og at han må komme med når jeg skal have skinnen af igen.

Hans nærvær gjorde alt tåleligt!
Nu er jeg imidlertid alene, ser crap tv - hvorfor sender de ikke noget ordentligt om dagen?, har ondt, er sulten og er generelt allerede tilbage i det ildsprudlende dragehumør jeg omtalte før. Stay clear people!
To uger til jeg skal på hospitalet og høre om jeg kan få min tandebøjle, designet til benet, af igen.

Så drik lige en øl og snup en dans for mig i dag - jeg kan ikke.

Tirsdagstanker 25/5-10

Yes! Så er grammatik og sprogkorrekthed bestået. Kun én eksamen igen og én tæller ikke rigtigt, vel?

Skønt med frimandag. Hentede forældre, der netop var hjemvendt fra Thailand. I løbet af de første fem minutter lykkedes det både min mor at antage at jeg havde været på druk søndag, OG at jeg løj, da jeg svarede nej. Ihh tak, jeg har da også savnet dig, Mutti. (Blev småfornærmet, da tømmermænd og løgn herom, ikke var tilfældet. For første gang ever)

ViRocker i Odense lørdag. Med ægte solskin. Jeg bliver så glad af koncerter en hel dag, solskin, øl til 40 kr. og mad, der er endnu dyrere. Det kan koste, hvad det vil - I love it!
Præsterede at blive solbrændt inden Sanne Solinumsen gik af, slog mit stakkels opererede knæ, da jeg dansede for vildt til Nik og Jay (Ved det, men det er sandt), og mistede stemmen under Dizzy Mizz Lizzy i en sådan grad, at den stadig er rusten i dag.

Må dog indrømme at det IGEN i år, var dumt at fortsætte i byen. Det er ikke meningen, at man skal tage i byen og drikke videre, efter man har svedt, danset og drukket de sidste 10-12 timer i den danske forsommer. Ynkeligt hængende, ildelugtende og med en sær, sær frisure indtog jeg dansegulvet. Så stiv at jeg var ganske overbevist om, at alle i lokalet ville have min krop, og heldigvis også så stiv at jeg var fuldstændig ude af stand til at gøre noget ved det.

Memo til næste år - hjem i seng. (Som om det kommer til at ske)

Mit vaskeri lukker?! Og jeg skal vente over en uge, før det nye åbner. Hvad gør man så, når det er for sent at booke tider i maskinerne inden stedet lukker? Må ud og shoppe - der er ikke andet for. Hæ!

Depositum betalt til Sicilien - lææææks! Endelig noget at se frem til.

Hvorfor jeg ikke bør interviewe over telefon:

Fordi jeg ikke skriver særlig hurtigt. Min notatteknik er helt ad helvede til. Og skulle det lykkes mig at notere i samme fart, som du taler, kan vi begge være helt sikre på, at ingen, ikke engang jeg selv, kan tyde hieroglyfferne efterfølgende.

Fordi jeg lider af det, min lære kalder telefonskræk. Jeg er evigheder om at tage mig sammen, til at trykke nummeret, og når jeg så endelig gør det, efter tre timers optakt, er jeg ikke særlig velforberedt alligevel.

Fordi jeg bladrer med min papirer, og indser, at jeg skulle have skrevet min spørgsmål ned på det samme stykke papir. Eller indser, at jeg skulle have lavet spørgsmål i det hele taget.

Fordi jeg ikke kan koncentrere mig om dit svar, mens jeg leder efter papiret med det næste spørgsmål på.

Fordi jeg næsten altid er i bad, når du ringer tilbage. Og så må jeg styrte ud og oversvømme mine svimlende 28 kvadratmeter, for at fange dig. Og det er immervæk lidt svært, at tage sig selv seriøst, når man sidder med håndklædeturban og bare patter, og stiller store etiske spørgsmål.

Fordi jeg klipper tånegle, mens vi taler, og først indser, hvor dumt det er, når du siger 'Hvad er det for en kliklyd, der bliver ved at dukke op?'

Fordi jeg meget hellere vil tale med dig, ansigt til ansigt.