Trøstechips og Kim Larsen

Endelig lidt ovenpå igen efter crapdag igår.

Det startede ellers godt med hygge i botanisk have og efterfølgende is. Og is er godt. For alt!
Men så skulle Christina og jeg jo liiige ind og kigge i butikker. Hvorfor det ikke lød som en dårlig idé, når jeg nu går på krykker med benskinne, er der ingen, der ved.
Men det er sgu hårdt at komme omkring. Og når jeg så alligevel skulle prøve diverse kjoler og shorts, der i dagens anledning overhovedet ikke passede, blev det jo ikke sjovere.
Fem par shorts og tre kjoler senere var min selvtillid helt i bund. Der er ikke noget værre end en smilende ekspedient, der kigger ind på ens røv, som tydeligvis ikke kan være i den buks man har udset sig, og lige spørger: 'Skal jeg finde den i en større størrelse?'
Og det bliver kun mere træls, når man må oplyse hende om, at bemeldte buks ER den størst mulige størrelse i butikken. Øv altså. Og så fik jeg ondt i benet, uden at have pillelager med.

Smuttede hjem med bussen og sad helt depri og tyk i min seng, mens jeg brokkede mig til højre og venstre. (At jeg var alene spiller i dette tilfælde ingen rolle). Endte med at ringe til min mor, og klage med gråd i stemmen over at-det-gør-ondt-og-jeg-har-ikke-noget-mad-i-køleskabet-og-så-er-jeg-også-tyk-og-hele-verden-er-et-dumt-sted. Hun var forstående, som kun en Mor kan være det, når jeg bliver hysterisk. Det er erfaring nu - sådan bliver jeg af krykker og af at sidde stille.

Det hele hjalp i morges, da jeg stod op og det var fredag og solen skinnede. Og kjolen der kom med posten igår (Indernætshopping nævnt i forrige blog), faktisk så godt ud på den krop, der ikke var nær så tyk i dagslys. Og håret krøllede på den gode måde, og der var mælk til morgenmaden. Så var verden jo helt lækker igen!

Nu har jeg så indtaget chips og cola til aftensmad, fordi min kebabmager holder lukket hele weekenden. Det kunne han godt lige have ringet og sagt, ik? Men det er ok - jeg er stadig lækker!

Hvorvidt jeg synger godt, kan så til gengæld diskuteres. Men Daddy bliver kun 50 én gang, og nu har bror og jeg, plus vores guitarer (Kim og Mogens), besluttet at vi synger en sang for den gamle næste lørdag. En Kim Larsen én af slagsen.. Men hvilken skal det være? Nogen forslag?

Og husk Fars dag i morgen! Jeg anbefaler at I køber ham en klaphat - det er sgu kærlighed, der er til at tage og føle på.

God weekend derude!