tirsdag den 8. juni 2010

Underbevidsthed

I nat drømte jeg noget sært.
Jeg skulle ned i en kiosk og købe kokain for en fremmed dame, jeg aldrig havde mødt før. Jeg brød mig ikke specielt om hende, og jeg synes det var dumt. Men jeg gik alligevel ind i en kiosk, og bestilte noget kokain, som jeg fik i en tupperware bøtte i stedet for en pose?

På vej tilbage gennem en fremmed by, midt om natten, var der ganske tyst. Jeg nåede til et lille lyskryds, hvor to politimænd stod med en hund og snakkede med nogle unge fyre på en knallert. De larmede slet ikke.
Jeg grinede invendigt, ved tanken om at jeg nu skulle anholdes.

Da jeg går forbi kaster den yndige labrador sig mod mit ben. Den bider ikke, gør ikke, men snuser ivrigt. Politimanden kigger på mig og spørger 'Hvad har du i lommen?'
'Kokain' svarer jeg og tager bøtten frem og rækker den til ham. Han tager den og hundens snude følger bøtten intenst.

Han undersøger pulveret og bliver også enig med sig selv om at det er kokain. 'En noget uortodoks indpakning' siger han med et smil på læben.

Jeg giver ham ret, og står og joker med de politimænd, der lige så vel som jeg ved, at de skal anholde mig nu. Jeg forklarer dem sagens sammenhæng, uden at pive eller prøve at få dem til at finde damen, jeg har købt stoffet for.

De tror mig, det er tydeligt. Men de ved, ligesom jeg, at det er der ikke noget at gøre ved, for det er mig der er blevet stoppet med fingrene i kagedåsen.

Jeg tager med dem i politibilen, jeg aner ikke hvordan jeg skal slippe ud af denne knibe, men jeg tager det roligt.

Nu sidder jeg, vågen og paf. Jeg er typen der ødelægger en fest, hvis nogen tror, at de lige kan slå en streg op ved spisebordet. Jeg vil ikke se det lort. de kan som minimum skride på lokum og skamme sig. Gøre det i det skjulte. Jeg vil ikke blandes ind i den slags - ever..

Så hvad pokker prøver min underbevidsthed at fortælle mig?

2 kommentarer:

Lise Jørgensen sagde ...

at du ved at det er dumt og at du synes damen som gjorde det, var dum og at man lige så godt kan være ærlig, de havde jo fundet det alligevel..
Måske?!

Trix sagde ...

Det er muligt Lise. Måske er jeg bare overrasket over, at min hjerne tænker så store tanker, når jeg sover?