Av for hææælvede

Jeg er så ynkelig i dag, at alt jeg har lyst til er uanede mængder skumslik og fodmassage. Heldigvis for min slankeplanhans er jeg så uendelig smadret i mit korpus, at jeg simpelthen ikke magter at bevæge mig ud i verden for at synde. Uheldigvis for mig er min fodmassagemaskine i skive. Fucking slice.

Kom jo til at tage i byen igår. Efter job. Med Vibeke.. Til trods for mine arbejdssko får mine fødder til at forsøge selvmord, hver gang jeg har dem på, hoppede jeg i stiletter og kjole og tog ud i natten. Hvor jeg dansede, glad og overrasket over, at dagens arbejde og træning ikke påvirkede mig mere.

Var hjemme ved halv seks tiden, efter den underlige taxatur, jeg fortalte om i morges. Og nåede godt fire timers søvn inden jeg stod op til dommedagssøndagen.

Syv timer på arbejde, i sko som mine fødder hader, med tømmermænd som mit hoved hader, iført røv og lår, der ikke kan bevæge sig uden at ligne noget, der har skidt i bukserne, uden stemme efter 10 smøger og i verdens mest hysteriske søvnunderskud. Og så skulle jeg selvfølgelig arbejde sammen med chefen = no slacking.

Nu sidder jeg i sengen. Alt jeg skal bruge er inden for rækkevidde, og hvis jeg ikke kan nå det, har jeg ikke brug for det. Av. Forelskelsen i Thomas er kølnet væsentligt siden igår.