Dengang det var nice i Nice, ik'?

Der havde jeg ingen billeder at dele med jer. Men det har jeg nu. Og nu har i også glemt, hvor voldsomt rædselsvækkende det var at se alle andres feriebilleder, så i glæder jer allesammen til at se mine.

Vi tog jo til sy'fraaanse. Hvor der var lidt bjerge og en utroligt lækker havn.

I Sydeuropa kan de det dér, med at gøre noget ud af det hele. Hvert torv, hver plads og hver bygning. Faldt heeelt i staver over denne karrusel. Den Sunde og Raske Fyr ville ikke med op i den. skodkæreste.

Nede på hjørnet fra vores hotel, bag biblioteket og et videnskabsmuseum, gemte denne fyr sig. (Der lå også en tatovør på hjørnet. Der ville han heller ikke med ind.)

Place de marquies ved solnedgang. Tæt på hotellet, med masser af caféer, drinks, øl, espressoer og what not. 

Jeg siger ikke, hvem der er hvem.

Hotelkunst på et virkelig gammelt, fornemt hotel med dørvagt, krystalkroner og tykke, tykke gulvtæpper. Kan jeg huske hvad det hed? Nej da!

Giant blomstermarked, og en Sund og Rask Fyr. Dette er morgenen inden vi skulle videre, så gu' fik jeg da ej nogen blomster. Suk.

Pretty selfexplanatory, no?

Masser af lækre kunstbutikker i den gamle bydel. Var især vild med understellet hér.

Flere billeder ved en anden lejlighed. Prøver at bestemme mig for, om der skal ansigter med på dem. Har ikke bestemt mig endnu.

Lille, mindre, mindst...

Og nu vi er ved blogindlæggene om de små, ja mikroskopiske, nærmest ligegyldige ting, der foregår i min hverdag, så lad mig da lige byde ind med dagens højdepunkter:

Bearnaisesauce til aftensmåltidet, og mælk ud af næsen over:

Fugt i fundamentet

Hurra?

Overså vist lige blogindlæg nummer 300, der ellers kunne været blevet noget ganske særligt. That did not happen. Så i må nøjes med den sædvanlige galde. Stakler.

Stadig ingen tilbagemeldinger på jobs. Måske er det bare ikke meningen? Forsøger universet at fortælle mig, at jeg skal flytte hjem til Odense og gå på café?

Men i morgen smutter jeg ned på den lokale sprøjte og tigger. Tager et par artikler med og en fin læbestift på.

Har også læbestift på i dag, fordi jeg er træt af at ligne udskidt æblegrød når den Sunde og Raske Fyr kommer hjem fra job. Det bliver værre og værre for hver dag. Før vi får set os om, holder jeg sikkert helt op med at gå i bad?

Men ikke i dag. Jeg HAR været i bad. Og har nu læbestift på. Synes det passer utroligt godt til min tunånde. Så kan han godt komme hjem.

Som beskidte underbukser

Jeg synes faktisk, at folk flagrer med noget, der er lidt uhumsk, når de går i selvsving med deres politiske holdninger på facebook.

Vi har jo allesammen en holdning, og vi har alle ret til den. Og vi ved jo godt, at nærmest ligegyldigt hvilken retning vi hælder i, sidder halvdelen af vores '500 nærmeste venner' og er uenige. Og vi ved jo også godt, at dem der ikke kan holde sig tilbage fra at kommentere, er dem, der heller ikke kan styre sig i kommentarfelten på Nationen!

Og af en eller anden årsag, er det okay på sociale medier at være lige så grov i ordvalget, som vi er når BIF for gudvedhvilkengang skyder over målet, og taber en kamp. Overfor folk, som vi faktisk har valgt at være 'venner' med.

Jeg har en klar holdning til politik. Men jeg er ikke politiker. Og derfor holder jeg min holdning for mig selv det meste af tiden. For det er ikke op til mig at forsøge at præge andre menneskers holdning, lige som jeg ser rødt, når jeg skal belæres om hvad der er rigtigt og forkert af andre mennesker. Især af dem, jeg godt véd ikke aner, hvad de taler om!

Men altså. Det jeg bare ville frem til er, at statusupdates og kommentarerne hertil der sviner nogen til, forherliger nogle andre, og meddeler hvad der er rigtigt og forkert at stemme på, bliver slettet fra min news feed. No mercy.

Jeg har ikke brug for at se jeres beskidte underbukser, hængt til tørre på min computer.

De-aktivering

Wow. Jobcenteret er genialt. Virkelig. Jeg har stadig ikke fået nogen egentlig rådgivning, når det kommer til jobsøgning eller ledige jobs. Men jeg mødtes med min sagsbehandler i sidste uge. Yup, er under 25, så har nu en sagsbehandler. Til at tage vare på, at jeg ikke går i stå hér. For alle unge under 25 er talentløse åndsamøber, der ikke besidder nogen selvstændig tankekraft.

Jeg skal i praktik hedder det. Det er aktivering, herom hersker der ingen tvivl. Jeg skal finde et sted, der vil have mig i 'praktik', ganske gratis i en måned. I mellemtiden kan jeg så leve fedt af min kontanthjælp.

Lad os lige opsummere: jeg skal arbejde 37 timer om ugen i fire uger, for ca. det samme som jeg får i SU. Har regnet mig løseligt frem til, at jeg med en gennemsnitlig ufaglært timeløn burde arbejde lige præcis 50 timer i den måned. Men i stedet skal jeg arbejde 148. Det virker bare ikke fair.

Men når jeg nu skal bruge 37 timer om ugen på et ulønnet praktikophold, har jeg jo heldigvis masser af tid til at cykle rundt med uopfordrede ansøgninger, og masser af overskud til at sidde og gnave mig igennem 5 forskellige jobsites hver dag i håbet om at finde en beskæftigelse, jeg rent faktisk kan leve af.

Mmm. Al den hjælp og varme. Jeg kan næsten ikke bære det.

Og for det ikke skal være løgn, så skal jeg søge ind på en uddannelse til februar. Fordi jeg er under 25. Så SKAL man starte på en uddannelse, næste gang man har mulighed for starte på en uddannelse. Også selvom man er halvvejs i en uddannelse, som man holder pause fra, men som man skal tilbage til. Det er sgu da ligemeget! Jeg er under 25, jeg aner ikke, hvad jeg rabler om!

SUK.

Håber kraftedderperkemig at jeg snart får et job. Kan konstatere at blot 15 timer om ugen, er bedre end kontanthjælp. Og at jobcenteret ikke er til for at hjælpe mig med at finde et job.

Føler mig ynkelig.

Én af dem

Det var vel egentlig kun et spørgsmål om tid, og alligevel er jeg rædselsslagen efter at have gennemlevet en tågeagtig morgen, der uden skyggen af tvivl beviser alt.

Det startede med, at jeg skulle ud og tisse. Bevares, det skal jeg hver morgen. Nogle mennesker bliver sjatpissere med alderen, jeg har altid været det. Og faktisk er det skønt langt om længe at kunne skubbe toiletturen til klokken otte i stedet for klokken tre om natten.

Men i dag var klokken så otte, konstaterede jeg, da jeg landede i sengen igen. Jeg diskuterer altid kort med mig selv, om jeg bør stå op, når det sker. Men faktum er, at mit liv i dagtimerne er røvsygt, og at det bedre kan betale sig at sove længe, end det kan at stå op og glo på tre timers morgentv, uden noget der bare ligner et mål for dagen.

Så jeg lukkede øjnene igen og forsøgte at glide tilbage i søvnen. Desværre var der bare i dag noget, der forstyrrede mig. Det lød mest af alt som en idiot med en megafon. Tæt nok på til at jeg kunne høre alt der blev sagt, men så nordjysk og dårlig håndtering af lydforstærkeren, at jeg alligevel ikke forstod en skid.

Det var faktisk ret enerverende. Især når jeg nu ENDELIG har lært at sove med en byggeplads på den anden side af vejen. Så SKAL der jo komme en ny irriterende lyd. Forsøgte at skelne ordene fra hinanden, og måtte nu indse at jeg var så vågen, at jeg lige så godt kunne stå op.

Og hvad gjorde jeg så?

Jo, jeg konstaterede, at der manglede müsli. Hoppede i tøjet, kiggede på uret - kvart i ni. Fakta åbner først klokken ni. Men så går man da bare en omvej.
Så jeg trissede med de andre arbejdsløse, kedsommelige mennesker ned til havnen og stirrede forundret på, hvad der lignede, 200 skoleelever klædt ud i alt fra spillekort til malerdragter, der stod forsamlet på en enkelt plads, hvor råberiet kom fra. Desværre var håndteringen af lydudstyret så elendig, at jeg heller ikke helt nede på gerningsstedet kunne høre, hvad der blev sagt. Så jeg aner stadig ikke, hvad der foregik. Jeg gloede bare.

Så gik jeg op til fakta, og stod de sidste par minutter frem mod åbningen klokken ni og smilede til de fire andre pensionister, der også stod og ventede på at være den første, der købte kattegrus idag. Oh rædsel, hvis der nu blev udsolgt.

Mit liv er sørgeligt. Klokken er halv elleve, og jeg har lavet alt det, jeg skulle idag. Må jeg så godt få rødvin?

Arbejdsløse torsdagstanker

Udvalget af tv-serier i løbet af formiddagen henvender sig i virkeligheden ikke til nogen. Der findes ingen type menneske, der kan holde samtlige formiddagsserier ud.

Kan ikke regne ud om det er voksen fra sidst eller olien, men mine ben klør heeelt vildt efter jeg barberede dem. Det er aldrig sket før? Hvordan får man det til at gå væk? Mere creme? Mindre creme?!

Godt jeg ikke barberede mig andre steder.

Det er som om den blå neglelak blev mere blå på højre hånd end på venstre?

Hvor længe skal man egentlig sidde stille med neglelak, før det tørrer?

Jeg er sulten. Hvor længe er det siden jeg spiste morgenmad?

2 timer? Er det så for tidligt at være sulten?

Må jobcenteret egentlig godt kalde en samtale ved min sagsbehandler for en 'jobsamtale'? Det er da vildt upassende og misvisende.

Det cykler jeg lige op og fortæller dem...