Godmorgen Kbh

Er helt oppe at køre over solskin. Som om solen ikke skinner i Thisted. Sådan føles det nok bare.
Kunne nu godt bruge lidt lunere temperaturer, når jeg skal vade rundt i min egen verden hele dagen. Og den verden mestendels ligger udenfor.

Er allerede begyndt at messe mantraet 'du behøves ikke shoppe, bare fordi du er i København' igen og igen inde i mit lille hoved. Men det er lidt som om, jeg ikke hører på mig. Det er en indre kamp af dimensioner, kan jeg godt sige dig...

Er det nu? Nej? Hvad så nu?

Sidder som et barn på vej på sommerferie, fuldt klædt på, ved siden af den færdige taske, iført det pæne tøj, med nyvasket hår, sko på indenfor og sommerfugle i maven.

Er SÅ klar til København. Havde slet ikke indset, hvor meget jeg glæder mig, før jeg fortalte den Sunde og Raske Fyr om alle de damer jeg skal sippe vin med. Det bliver perfekt.

Det SKAL det. For nu har jeg gudhjælpemig planlagt tøj til hvert sekund, så jeg ikke skulle pakke for meget. Jeg har pakket både paraply og solbriller, og gudbedredet også mit pas. Ja, altså... For jeg ved ikke helt om mit kørekort et 'billedlegimitation' nok til en indenrigsflyvning, og jeg skal fandme ikke stå i Aalborg med håret i postkassen.

Har endda spist min frokost med forklæde på, for ikke at risikere en 'torskerogn og remoulade'-katastrofe på kjolen allerede inden afgang. Viste sig at være en god idé, da jeg tabte hele tallerkenen på bordet. Not to worry! Selv pc'en overlevede, selvom den lugter lidt af dyppelse nu.

Er også helt spændt på den barnlige måde. Hvor jeg har så meget overskudsenergi lige nu, at jeg slet ikke kan sidde stille, men nok ender med at skulle i seng klokken 22, fordi jeg er helt udkørt. Således har jeg faktisk nu gjort hele lejligheden ren, selvom Sund og Rask Fyr og jeg blev enige om, at det var omsonst når giganternes indtog er lige om hjørnet. På den anden side, kunne jeg heller ikke overskue, hvis de syntes vores lejlighed var klam. Og når nu jeg efterlader en pæn, ryddelig og velduftende lejlighed, er det også sådan én, jeg kommer hjem til på søndag, ik'?

Har lige opdaget, at der er pressefotos i Politikens Hus. Så har jeg allerede en plan for i morgen. Jamen, altså. Der er ikke et øje tørt...

København for et kort sekund

Jæssør. Så skrider jeg da bare til staden imorgen. Og det er ikke engang KUN min udlængsel, trang til et liv etc. der er skyld i mandefald på martiklen. Nej, vi skal holde indflytterfest på lørdag. Eller, den Sunde og Raske Fyr skal. For med 53 effektive kvadratmeter, plads til to luftmadrasser MAX og en ret omfangsrig vennekreds har vi simpelthen valgt at dele indflytterfesten op.

Således belejres lejligheden i weekenden af 6-10 mandspersoner, der skal i byen country style (Læs: Drikke sig frastødende berusede, fordi ingen kender dem heroppe alligevel.) Så Sund og Rask Fyr og jeg blev enige om, at det er bedst, hvis jeg ikke er vidne til dette.

Det er ikke helt skidt statistik at bruge tre ud af fire weekender i Oktober udenfor Thisted. Det er absolut heller ikke skidt, at jeg bare skal chille og skåle og hygge med dejlige damer die ganze weekend!

Desværre lader det til, Bror lige var for hurtigt ude med de gode råd. For gu' bliver flybilletterne fra Aalborg til Kbh da ej billigere jo nærmere vi kommer afrejsen. Hrmf! Så hvad der for 14 dage siden var et åbenlyst valg omkring at tage fly i stedet for tog, fordi det tager 45 minutter at flyve og over seks timer med tog og koster det samme, skal jeg nu forsvare at bruge 400 kroner ekstra på en flybillet. Kan man godt det? (Ja, jeg vil gerne have støtte til at bruge penge, for jeg har ikke rigtigt nogen...)

Men altså. København og efterår - elsker det. Glæder mig. Teske? Det tror jeg nok vi hør!

Mål eller selvmål?

Apropos det job dér. Som jeg gerne ville have. Så er det i denne uge, de ringer rundt og inviterer til samtale i næste uge. Ansøgningsfristen var i fredags, så jeg ved godt, at de liiige skal have en chance for at læse ansøgningerne igennem, men alligevel - hvorfor ringer de ikke?!

Der er simpelthen så meget god karma omkring mig i disse dage! Cecilie fik jobbet, jeg sendte blomster til en gammel bekendt og gav ham den hjemløse en ti'er. Så hjalp jeg Rikke med at finde en kjole, Brors barn er velskabt og alle er lykkelige.

Og jeg magter ikke, hvis al den karma der blev mig tildelt, var den pakke rød Bali Shag tobak, jeg fandt på jorden på vej hjem? Jeg mener, det burde karma da kunne gøre bedre, ik'?

Tog sagen delvist i egen hånd for fire minutter siden. For når man gerne vil have et job, må man nødvendigvis lige tjekke hjemmesiden ud, så man ikke er helt blank på firmaet, hvis de nu ringer. Og det gjorde jeg så. Og fandt en stavefejl.

Vi er enige om, at der er pænt stor forskel på en fane der hedder 'udannelse' og ikke 'uddannelse', ik'?

Så det ringede jeg lige og fortalte dem. Håber bare ikke, det var for næsvist? Nu ved de ihvertfald, hvad jeg hedder.

Horoskop Oktober, 2011:

Vædderen: Du planlægger et storstilet casinorøveri i flere måneder, gennemgår planen, tegningerne og området igen og igen. Desværre er dine tegninger over Odense casino, du forsøger at røve Aarhus casino, og flygter derfor ind i et kosteskab under røveriet.
Job: Du kommer til at samle tøjklemmer i et par år.

Tyren: Du misser toget på vej hjem til årets første julefrokost og ender med at drukne dine sorger på en bænk med Fernet Menta og tre hjemløse. I tågerne ender du med at tilbringe natten sammen med ham de kalder 'Guf'.
Helbred: Ved et lykketræf viser det sig at være blærebetændelse, der får det til svie, når du tisser.

Tvillingen: Folk spærrer øjnene op, når du kommer gående og både mænd og kvinder vender sig om og kigger efter dig på gaden. Først efter at have været på job, i Irma, på café med din veninde og ved frisøren kommer du hjem og indser, at et par brugte trusser sidder lige bag på dit højre lår, klemt fast under dine nylonstrømper.
Kærlighed: Din mand arbejder over, og du er for en gangs skyld taknemmelig for at skulle vente på ham.

Krebsen: Du laver en lækker indisk curry til aftensmad og putter tre af de spændende, små orange 'peberfrugter' i. Det viser sig, at navnet på frugten er 'Habanero' og den kan æde dine mandler.
Helbred: Du får af uforklarlige årsager lidt tynd mave i et par dage.

Løven: En kammerat vil lave en practical joke på dig, og sætter alle urene i dit hus en time forkert. Ironisk nok sætter han tiden frem, og du er for første gang nogensinde i god tid til alle dagens aftaler. Du vælger at lade urene stå på denne måde.
Kærlighed: Du har i evigheder troet, at du ikke kunne få en kæreste fordi du var hjulbenet. Det er ikke derfor.

Jomfruen: En af tingene i din morgenmad smager mistænkeligt at sulfo - og er tydeligvis ikke blevet skyllet ordentligt ved sidste opvask. Desværre er du for træt til at indse, at det er kaffekoppen før EFTER dine tre kopper morgenkaffe.
Helbred: Udover en mistænkelig bobleånde er du i god form. Kageform that is.

Vægten: Du dropper brillerne, da de får dig til at se gammel ud. Du vil være smart med de smarte og ung med de unge - desværre slæber du dit barns klipklap med på arbejde i stedet for din mobiltelefon og bliver nu kendt som 'ham den gamle OG blinde'.
Kærlighed: Dit hentehår hjælper heller ikke på dit image.

Skorpionen: Din impro-teater-gruppe holder møder bag din ryg for at planlægge en stor fest til din 40 års fødselsdag. Du er imidlertid sikker på, at de konspirerer imod dig og forlader truppen i en stor, dramatisk exit dagen før din fødselsdag.
Job: Din chef mener du mangler situationsfornemmelse, du aner ikke, hvad han snakker om?

Skytten: Din mor stikker hovedet ind på dit værelse med lidt snacks til dig og dine kammerater og beder dig i forbifarten for fremtiden at onanere i dine gamle, brugte sokker i stedet for de fine nye, fordi de er så svære at få rene igen.
Job: Du udvikler gode spionevner, fordi du så meget af tiden bare ønsker at synke i jorden.

Stenbukken: Den arm du fik transplanteret fra en død person for en måned siden, tror stadig den er død. Fra at have ingen arm er du derfor gået til at have en ukampdygtig, slatten arm. Du er ikke tilfreds.
Job: Din karriere som dirigent hænger i en tynd tråd.

Vandmanden: Efter et ildebefindende bringes du til hospitalet, hvor lægen røntgenfotograferer din krop og konstaterer den sjældne tilstand 'rødvinsknogler'.
Helbred: Det kunne være bedre, men det ville bare være knap så sjovt.

Fiskene: Du vinder billetter til en Hansi Hinterseer koncert i Hamburg, og forsøger at sælge billetterne over facebook. På mindre end et døgn skrumper din venneliste ind til det halve.
Kærlighed: Ingen vil købe billetten, du tager selv afsted og ender med at tilbringe en hed nat med Hansi, som du aldrig glemmer.

Lettelsens suk

Der må hoppes. Bare ikke på det dårlige ben. For nu er alt godt igen.

Det var ellers noget af en udfordring at give mig. Til brors fødselsdag for snart en måned siden. Hvor jeg fik en seddel med et lille billede. Nærmest bare en blækklat, som jeg kunne relatere til lakrids, ærter og stormvejr. Men det var det ikke - det var bevis på, at jeg skal være faster! Der var tårer (Mor), hovedrysten og smil (Far), og forvirring (Den Sunde og Raske Fyr og ordet onkel). Men mest af alt var der tys!

For de havde opdaget det meget tidligt, og de ville gerne vente med at fortælle det til for mange, før nakkefoldsscanningen. Så vi måtte IKKE sige noget. Nada! (Og det er mig?! Jeg kan ikke engang holde på mine egne hemmeligheder?)

Så jeg fortalte kun hemmeligheden til to udvalgte veninder. Ja, så dårlig en ven er jeg. Men til gengæld så smart, at jeg vælger venner i en retning, hvor min åbenmundethed ikke kan vende tilbage og bide mig i røven. Men man SKAL jo bare ud med den slags. Jeg skulle ihvertfald.

Bror og N var dog glade for deres beslutning den 27/9. Til scanningen. Da noget ikke var helt som det skulle være. Og der lige skulle tages nogle flere prøver. Og ord som 'Downs' dukkede op som neonfarvede bannerreklamer i deres bevidsthed.

Svar sidst på ugen. En uge, hvor N måtte blive hjemme. Fordi kontoret HAVDE regnet ud, hvorfor både hun og Bror skulle have fri. Fordi de vidste, hvor gerne hun vil være mor. Og Bror far. Og fordi de så gerne ville høre 'alle detaljerne'.

Jamen, hvad fanden gør man, når detaljerne pludselig må vige pladsen i bevidstheden til fordel for 'Hvad gør vi, hvis vores barn er mongol?'

Og de skulle have svar sidst på ugen. Sidste uge, that is. Men i fredags var alle lægerne på kursus. Jo, det sagde de sgu, da de ringede for at rykke efter svaret, der ikke var kommet! Come on? Sender et sygehus ALLE lægerne på kursus på samme dag?

Nåmen. Umiddelbart en god ting, at jeg ikke købte et meget stort armbåndsur og gav mig til at fiste nogen. For i dag kom brevet.

Jeg skal være faster til et sundt og raskt barn.

Tillykke Bror og N!

Ude af festform

Jeg er efterhånden i tvivl, om jeg nogensinde lærer det. Mine begrænsninger. Og konsekvenserne af mine handlinger. Magter således ikke at træde op på vægten efter to ugers relativt vellykket slankeprojekt. For én weekend hjemme kan bare ødelægge alt. Hvis man vel at mærke æder som jeg.

Men det er ikke engang det værste. Det værste er, at jeg stadig forsøger at drikke som en nyslået student. Således skrottede jeg fredag aften den Sunde og Raske Fyr med venner for at tage alene på værtshus i håbet om at møde nogen jeg kendte. Bevares, den Sunde og Raske Fyrs venner var ret kedelige- og jeg mødte rent faktisk nogen, jeg kendte.

Og de havde savnet mig. Åh, hvor havde de savnet mig. Og som i alle lettere alkoholiserede selskaber viste de dette ved at forære mig gyldne damer, apple martinis, vodka m juice, gajoler og sådan nogle små røde shots, som jeg hældte heeeele vejen ned af kjolen på mig selv.

Skred umotiveret efter adskillige genstande og vaklede på Boogies for at mødes med den Sunde og Raske, der nu også havde droppet sine venner. Desværre var det ikke en sexet femme fatale, der ventede på ham i baren som aftalt, men en drinkindsmurt, halvt hikkende, danskvandsdrikkende, et øje sammenklemmende, alkoholsnøvlende afart af hans kæreste. Som skulle hjem. Straks.

Hjemme dryssede jeg tøj og sko i svigerforældrenes kælder med løs hånd, som han så kunne gå bag mig og samle op. Meddelte ham, at verden snurrede rundt, og gik kold. Indtil jeg måtte ud og ørle, og sende ham op efter hovedpinepiller, og græde lidt over, at noget kan gøre SÅ ondt. Og være SÅ klamt.

Hvorfor er jeg ikke vokset fra det dér, med at drikke sig så stiv at man på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at ørle resterne op igen? Inklusiv halv burger, der smagte brændt på vej ned - og værre på vej op? Bliver man ærlig talt ikke for voksen til det på et tidspunkt? Overvejer at arkivere oplevelsen under 'bulimi', og på den måde rette op på min katastrofale håndtering af at være 'på weekend og på kur' samtidig. Virker lidt sygt, men også lidt smart.

Heldigvis var Rikkes fest først næste dag, og med morgenens ørleeksapade i frisk erindring lykkedes det mig IKKE at drikke mig sidelæns i hegnet, men faktisk at holde mig ved bevidsthed hele aftenen. Syngende, dansende og grinende.

Og resultatet er ikke udeblevet: Det dårlige knæ er så hævet, at jeg hverken kan bøje det eller strække det helt, begge fødder har vabler, mit hår (der ikke lige nåede i bad i dag) er stift og sølle af uanede mængder hårlak, og min stemme er en bleg undskyldning af en hvisken. Det gør i øvrigt ondt at tale, når man ikke har nogen stemme. Men det betyder ikke, jeg lader være.

Det var det hele værd, også selvom jeg bliver nødt til at ringe til lægen i morgen, og låne et par krykker...