Er begyndt at begå selvmord på daglig basis. Med min cykel. Det kan kun være et spørgsmål om tid nu.
Hvorfor skal der være så meget vind i Danmark og så mange bakker i Århus?
Og hvorfor er vejen til skole op af bakke? Nu går jeg rundt og lugter af selvdød gnu blandt forholdsvis normale og velfungerende/duftende mennesker. Adr.
torsdag den 17. marts 2011
I medgang, modgang og gang.
Tilbage på arbejde efter ugen i Lø Fraaaans. Første vagt efter chefkokken har sagt op, med ny menu og fuldt hus fordi der er kommet nyt tilbud med tre retter mad og to vine for firehundrede kroner. Det er mageløst.
Elsker, når der er gang i jobbet, og folk er glade. Forsøger at bekæmpe min underlige vane med at kalde folk ældre end mig selv for Hr og Fru, men min arbejdsplads ligger sgu bare så meget op til det.
Men ved 7-tiden trådte omdrejningspunktet for dagens indlæg ind. Et par. Midt i trediverne. Hun: køn, skulderlangt mørkt hår og smilende øjne. Han: Tynd, venlige øjne, forkrøblede ben og med stok.
Benene var krogede, balancen usikker og kropsholdningen ludende som følge heraf.
Da han tog jakken af, så jeg kunne hænge den op, skyndte han sig et øjeblik for meget, og mistede balancen så både hun og jeg greb ud og tog ham under armen. Følte et splitsekund, at jeg måske havde overtrådt hans grænser, ved at 'hjælpe' ham, men det var ren refleks.
Men han sagde bare pænt tak og forklarede, at de var spadseret ned til restauranten i dag, og derfor var benene lidt mere trætte og usikre end normalt.
Satte dem ind til bordet og listede ud i køkkenet, hvor mit hjerte krampede et kort sekund. For jeg har sååå ondt af mennesker, der ikke har deres fulde førlighed. Der ikke selv kan vælge om de vil gå eller løbe. Der har en utaknemmelig skæbe, som de ikke selv har været herre over.
Men i løbet af aftenen, fik jeg det bedre. For de snakkede sammen. Grinte. Kiggede hinanden dybt i øjnene og hyggesnakkede med mig, når jeg gik frem og tilbage med deres mad.
Og det var tydeligt, når hun så på ham. At hun så så meget mere end en mand, hvis ben ikke virker. Deres samvær osede af bevidsthed. Af at de havde valgt hinanden, og at de ingen bekymringer havde. Hun så mere end os andre.
Måske havde jeg dømt dem, måske havde jeg for ondt af ham i forhold til, hvad man skal. Men det havde hun ikke. Hun så et helt menneske. Og det var tydeligt. Og deres samvær og udstråling var så behagelig, at jeg næsten blev overrasket, da han sidst på aftenen rejste sig fra bordet, tog stok i den ene hånd, sin ledsager i den anden og usikkert trippede ud af restauranten.
Ønsker ikke at udlevere dem. Ønsker bare at rose dem.
For hvis jeg en dag ikke længere har den førlighed jeg er vant til. Den krop jeg er vant til. Eller det liv jeg er vant til, vil jeg ønske at menneskerne i mit liv, stadig ser mig, præcis som jeg er. Ikke som mere, ikke som mindre.
Og det gjorde hun.
Elsker, når der er gang i jobbet, og folk er glade. Forsøger at bekæmpe min underlige vane med at kalde folk ældre end mig selv for Hr og Fru, men min arbejdsplads ligger sgu bare så meget op til det.
Men ved 7-tiden trådte omdrejningspunktet for dagens indlæg ind. Et par. Midt i trediverne. Hun: køn, skulderlangt mørkt hår og smilende øjne. Han: Tynd, venlige øjne, forkrøblede ben og med stok.
Benene var krogede, balancen usikker og kropsholdningen ludende som følge heraf.
Da han tog jakken af, så jeg kunne hænge den op, skyndte han sig et øjeblik for meget, og mistede balancen så både hun og jeg greb ud og tog ham under armen. Følte et splitsekund, at jeg måske havde overtrådt hans grænser, ved at 'hjælpe' ham, men det var ren refleks.
Men han sagde bare pænt tak og forklarede, at de var spadseret ned til restauranten i dag, og derfor var benene lidt mere trætte og usikre end normalt.
Satte dem ind til bordet og listede ud i køkkenet, hvor mit hjerte krampede et kort sekund. For jeg har sååå ondt af mennesker, der ikke har deres fulde førlighed. Der ikke selv kan vælge om de vil gå eller løbe. Der har en utaknemmelig skæbe, som de ikke selv har været herre over.
Men i løbet af aftenen, fik jeg det bedre. For de snakkede sammen. Grinte. Kiggede hinanden dybt i øjnene og hyggesnakkede med mig, når jeg gik frem og tilbage med deres mad.
Og det var tydeligt, når hun så på ham. At hun så så meget mere end en mand, hvis ben ikke virker. Deres samvær osede af bevidsthed. Af at de havde valgt hinanden, og at de ingen bekymringer havde. Hun så mere end os andre.
Måske havde jeg dømt dem, måske havde jeg for ondt af ham i forhold til, hvad man skal. Men det havde hun ikke. Hun så et helt menneske. Og det var tydeligt. Og deres samvær og udstråling var så behagelig, at jeg næsten blev overrasket, da han sidst på aftenen rejste sig fra bordet, tog stok i den ene hånd, sin ledsager i den anden og usikkert trippede ud af restauranten.
Ønsker ikke at udlevere dem. Ønsker bare at rose dem.
For hvis jeg en dag ikke længere har den førlighed jeg er vant til. Den krop jeg er vant til. Eller det liv jeg er vant til, vil jeg ønske at menneskerne i mit liv, stadig ser mig, præcis som jeg er. Ikke som mere, ikke som mindre.
Og det gjorde hun.
mandag den 14. marts 2011
Da verden blev god igen
Havde et svedigt flashback til en tidlig morgen i Stansted Airport, sidste søndag da jeg sad ombord på tog på vej til Kastrup og indså, at jeg ville have maksimalt 30 minutter til at checke min bagage ind, når jeg ankom til lufthavnen. Ikke. Igen.
Måtte vente tyve minutter på Københavns banegård. Og så holdt toget gudhjælpemig for rødt på vej til lufthavnen. Sved-stress all over! Stressede ud til lufthavnen og var på vej direkte i check-in køen, da behjælpelig lufthavnsmedarbejder meddelte mig, at jeg lige skulle checke ind på en 'tast-selv' stander, inden jeg kunne aflevere min bagage. Fml.
Heldigvis kunne han fornemme min panik og måske endda se min puls på 200 der bankede afsted i min hals, for han tilbød at hjælpe mig. Vi gik sammen til en check in stander, hvor jeg skulle taste mit reservationsnummer ind. Det havde jeg på et billede på min telefon, for printeren virkede selvfølgelig ikke, da jeg skulle afsted om morgenen.
Det var så hér jeg indså, at jeg havde taget billedet, så jeg med stor præcision KUN havde den nederste halvdel af mit reservationsnummer. No! Nonononono! Hvor dum kan man være?
Men ved I så, hvad Martin (som der stod på hans skilt) gjorde? Han stirrede intenst på billedet på min telefon i cirka fire sekunder, tastede nogle bogstaver på standeren og GÆTTEDE mit reservationsnummer i første forsøg. Gu' gjorde han så! Og jeg nåede at checke min bagage ind i tide, og kom med fly på studietur!
Mens jeg så var i Frankrig mødte jeg en parfumeri-dame, som jeg mistænkte for at forsøge at sælge mig en virkelig dyr Chanel-parfume. Men det viste sig blot, at hun tilbød mig et sprøjt at gå hjem på. Så resten af dagen duftede jeg af blomstereng, selvom jeg bare skulle købe neglelakfjerner.
En uge i Fraaaans består mest at hvidt brød og pasta. Crossainter til morgenmad, baguettes til frokost og pasta til aftensmad. Havde jeg ikke været travlt optaget i EU-parlamentet, havde jeg måske forsøgt at finde noget andet og bedre. Men nu åd jeg bare, hvad der blev serveret - og da jeg kom hjem, kunne jeg ikke lukke halvdelen af mine kjoler. Et skræmmende indblik i, hvad kulhydrater kan gøre.
Så har været temmelig opmærksom på min krop og på mit tøj og på, at jeg absolut ikke er tilfreds i denne weekend. Hvilket jeg ikke missede en chance for at påpege. That is indtil den Sunde og Raske Fyr lagde hovedet let på skrå og undrende sagde: 'Det har jeg slet ikke lagt mærke til. Jeg kan altså ikke se det...' (Så er der jo ingen grund til at gøre ham opmærksom på det).
Så i stedet nød jeg bare, at vi har været kærester i hele seks måneder - og for en gangs skyld huskede datoen for det. Så vi gik i biografen, nussede, kyssede, levede en hel dag af slik, og da han kørte hjem sent i går aftes, var jeg så tryg og glad, at jeg faldt i søvn med et brag og sov igennem. For første gang siden mit indbrud.
Så ved I hvad? Jeg tror, foråret er på vej.
Måtte vente tyve minutter på Københavns banegård. Og så holdt toget gudhjælpemig for rødt på vej til lufthavnen. Sved-stress all over! Stressede ud til lufthavnen og var på vej direkte i check-in køen, da behjælpelig lufthavnsmedarbejder meddelte mig, at jeg lige skulle checke ind på en 'tast-selv' stander, inden jeg kunne aflevere min bagage. Fml.
Heldigvis kunne han fornemme min panik og måske endda se min puls på 200 der bankede afsted i min hals, for han tilbød at hjælpe mig. Vi gik sammen til en check in stander, hvor jeg skulle taste mit reservationsnummer ind. Det havde jeg på et billede på min telefon, for printeren virkede selvfølgelig ikke, da jeg skulle afsted om morgenen.
Det var så hér jeg indså, at jeg havde taget billedet, så jeg med stor præcision KUN havde den nederste halvdel af mit reservationsnummer. No! Nonononono! Hvor dum kan man være?
Men ved I så, hvad Martin (som der stod på hans skilt) gjorde? Han stirrede intenst på billedet på min telefon i cirka fire sekunder, tastede nogle bogstaver på standeren og GÆTTEDE mit reservationsnummer i første forsøg. Gu' gjorde han så! Og jeg nåede at checke min bagage ind i tide, og kom med fly på studietur!
Mens jeg så var i Frankrig mødte jeg en parfumeri-dame, som jeg mistænkte for at forsøge at sælge mig en virkelig dyr Chanel-parfume. Men det viste sig blot, at hun tilbød mig et sprøjt at gå hjem på. Så resten af dagen duftede jeg af blomstereng, selvom jeg bare skulle købe neglelakfjerner.
En uge i Fraaaans består mest at hvidt brød og pasta. Crossainter til morgenmad, baguettes til frokost og pasta til aftensmad. Havde jeg ikke været travlt optaget i EU-parlamentet, havde jeg måske forsøgt at finde noget andet og bedre. Men nu åd jeg bare, hvad der blev serveret - og da jeg kom hjem, kunne jeg ikke lukke halvdelen af mine kjoler. Et skræmmende indblik i, hvad kulhydrater kan gøre.
Så har været temmelig opmærksom på min krop og på mit tøj og på, at jeg absolut ikke er tilfreds i denne weekend. Hvilket jeg ikke missede en chance for at påpege. That is indtil den Sunde og Raske Fyr lagde hovedet let på skrå og undrende sagde: 'Det har jeg slet ikke lagt mærke til. Jeg kan altså ikke se det...' (Så er der jo ingen grund til at gøre ham opmærksom på det).
Så i stedet nød jeg bare, at vi har været kærester i hele seks måneder - og for en gangs skyld huskede datoen for det. Så vi gik i biografen, nussede, kyssede, levede en hel dag af slik, og da han kørte hjem sent i går aftes, var jeg så tryg og glad, at jeg faldt i søvn med et brag og sov igennem. For første gang siden mit indbrud.
Så ved I hvad? Jeg tror, foråret er på vej.
lørdag den 12. marts 2011
Lø Fraaaans
Så så man lige Trix smutte til Frankrig for at lege EU-sjurnalist. Det gør jeg aller igen. Fuck EU er røvsygt. Så er det sagt. Gruer allerede over truende deadline på onsdag, der truer med at afsløre mit manglende engagement i denne uge.
Men nu er jeg hjemme igen. Danmark er kold, men københavns gader byder nu alligevel én velkommen hjem på en rar måde. Hvor man ser en bums stå og pisse i en flaske og skrue låget på, inden han smider den i skralderen. Det er sgu god bumseopførsel.
Men altså.. Der var nogle folk, som snakkede fransk, et EU-parlament, der med al tydelighed viser, at de får for mange penge, og vi bør skære ned. Nogle tørre, kedelige baguettes smurt med ingenting og så lidt mindre, og en klasse som er sød nok, men som bare ikke siger mig det store.
Til gengæld var der solskin, 15 grader, smukke gader, virkelig god service, masser af kaffe og sporvogne!
All in all, en virkelig stor oplevelse, fordi jeg tilbragte så meget tid alene. Man skal kæmpoe lidt mere for at få de gode oplevelser, når de ikke bare er en følge af selskabet. Men det lykkedes og jeg elsker Frankrig.
Men næste gang vil jeg nu hellere afsted med en Sund og Rask Fyr eller en veninde...
Først og fremmest vil jeg tage hjem i min lille lejlighed, og kramme på Rikke der allerede er installeret i Århus for weekenden. Det bliver skønt.
Men nu er jeg hjemme igen. Danmark er kold, men københavns gader byder nu alligevel én velkommen hjem på en rar måde. Hvor man ser en bums stå og pisse i en flaske og skrue låget på, inden han smider den i skralderen. Det er sgu god bumseopførsel.
Men altså.. Der var nogle folk, som snakkede fransk, et EU-parlament, der med al tydelighed viser, at de får for mange penge, og vi bør skære ned. Nogle tørre, kedelige baguettes smurt med ingenting og så lidt mindre, og en klasse som er sød nok, men som bare ikke siger mig det store.
Til gengæld var der solskin, 15 grader, smukke gader, virkelig god service, masser af kaffe og sporvogne!
All in all, en virkelig stor oplevelse, fordi jeg tilbragte så meget tid alene. Man skal kæmpoe lidt mere for at få de gode oplevelser, når de ikke bare er en følge af selskabet. Men det lykkedes og jeg elsker Frankrig.
Men næste gang vil jeg nu hellere afsted med en Sund og Rask Fyr eller en veninde...
Først og fremmest vil jeg tage hjem i min lille lejlighed, og kramme på Rikke der allerede er installeret i Århus for weekenden. Det bliver skønt.
torsdag den 10. marts 2011
Roomiezzz
Når den Sunde og Raske Fyr er fuld, snorker han. Nogle gange så meget at jeg tror, han er vågen og imiterer at snorke for at drille mig. This is not the case. Det er virkelig underligt, for hvor gemmer den snorken sig til hverdag? Måske er det bare alkoholbetinget?
Ifølge hans eget udsagn har jeg også snorket et par gange. Efter moderat pres, har jeg fået ham til at kalde mine lyde for en feminin snorken. (Hvilket vel egentlig bare betyder, at det er en kvinde, der snorker?)
Men anywho - har delt værelse med en klassekammerat i et par dage. Hun er virkelig sød, vi taler fint sammen, og jeg har ikke lyst til at dræbe hende. Ergo en living together succes.
Men så er det, at hun snorker. Med eller uden alkohol. Og jeg er åbenbart blevet en light sleeper på mine ældgamle dage? Jeg vågner af det flere gange hver nat. Og frankly gør det altså, at jeg kan lide hende lidt mindre i nattetimerne end i dagtimerne. Hvilket jeg er lidt flov over.
Men ikke så flov som jeg er over de sandaler, jeg har på idag. De er ikke mine, men efter blod-vabel-og-av uheld igår, var jeg lidt på røven, da jeg stak fod i stilet i morges. Så lånte M fra klassen mig hendes sandaler. MBT. Sundhedsstads. Virkelig. Sundheds. (Jeg har aldrig set noget så grimt i hele mit liv.)
Men jeg kan bare ikke tillade mig, at tale grimt om dem, når de pt er det eneste der står mellem mig og barfods-vandring blandt toppolitikere. Men christ. Og her gik jeg og troede, at jeg var hævet over selvbevidsthed på den dårlige måde. I am not! Jeg er bare normalt for godt klædt til at være klar over, at jeg er selvbevidst.
Og UNDSKYLD! For den virkelig uhensigtsmæssige mængde af engelske ord, der sniger sig ind på siden her. Synes virkelig ikke det er smart. Jeg er bare for dum til at konstruere sætninger på dansk i disse dage. Takket være min internationale klasse.
Men hvis jeg nu blogger noget mere, kan det være det bliver bedre?
Ifølge hans eget udsagn har jeg også snorket et par gange. Efter moderat pres, har jeg fået ham til at kalde mine lyde for en feminin snorken. (Hvilket vel egentlig bare betyder, at det er en kvinde, der snorker?)
Men anywho - har delt værelse med en klassekammerat i et par dage. Hun er virkelig sød, vi taler fint sammen, og jeg har ikke lyst til at dræbe hende. Ergo en living together succes.
Men så er det, at hun snorker. Med eller uden alkohol. Og jeg er åbenbart blevet en light sleeper på mine ældgamle dage? Jeg vågner af det flere gange hver nat. Og frankly gør det altså, at jeg kan lide hende lidt mindre i nattetimerne end i dagtimerne. Hvilket jeg er lidt flov over.
Men ikke så flov som jeg er over de sandaler, jeg har på idag. De er ikke mine, men efter blod-vabel-og-av uheld igår, var jeg lidt på røven, da jeg stak fod i stilet i morges. Så lånte M fra klassen mig hendes sandaler. MBT. Sundhedsstads. Virkelig. Sundheds. (Jeg har aldrig set noget så grimt i hele mit liv.)
Men jeg kan bare ikke tillade mig, at tale grimt om dem, når de pt er det eneste der står mellem mig og barfods-vandring blandt toppolitikere. Men christ. Og her gik jeg og troede, at jeg var hævet over selvbevidsthed på den dårlige måde. I am not! Jeg er bare normalt for godt klædt til at være klar over, at jeg er selvbevidst.
Og UNDSKYLD! For den virkelig uhensigtsmæssige mængde af engelske ord, der sniger sig ind på siden her. Synes virkelig ikke det er smart. Jeg er bare for dum til at konstruere sætninger på dansk i disse dage. Takket være min internationale klasse.
Men hvis jeg nu blogger noget mere, kan det være det bliver bedre?
onsdag den 2. marts 2011
Onsdagsundren
Har været på jagt i dag efter en pc. Bare en lillebitte én. I rejsevenlig lommestørrelse, fristet man til at sige. (Hvis jeg var min rigtige størrelse, så ville din ko hér dø af skræk...)
Jeg startede på internettet for et par uger siden. Eller. Sund og Rask Fyr startede på internettet. Kiggede på sagerne og sagde: 'Den er god'. Så den bestilte jeg. Ganske uden at stille spørgsmålstegn eller tænke for mig selv. Hvorfor skulle det være nødvendigt, når andre mennesker er så flinke at tænke for mig?
Den var så udgået. Desværre. Det kunne de vel ikke gøre ved.
Bestilte den et andet sted. Hvor den var i "restordre". (Ordet kommer i anførselstegn, for jeg har aldrig heelt regnet ud, hvad det egentlig betyder. For mig er det lidt, som når en læge siger 'virus'. Altså noget vi ikke helt ved, hvad er, men som vi heller ikke kan gøre noget ved.)
Men så tænkte jeg 'fuck it'. Så smutter jeg sgu bare i elgiganten og køber den pc, som minder mest muligt om. Har brug for en pc. Snart. Helst nu. (Så kan den Sunde og Raske Fyr også få låneren igen.)
Tog i elgiganten i mandags. Eller, det gjorde jeg så ikke, for den er flyttet? Det kunne de godt lige have sagt. Så stod man dér i busgade og var til grin for sine egne sparepenge.
Men SÅ i dag forvildede jeg mig til Tilst. Og elgiganten. Hvor deres udvalg af minibooks var nede til 2 slags. Forsøgte mig i Bilka, hvor udvalget var dobbelt så stort - og stadig ikke noget for mig. Købte toffifee i stedet. Uhmm..
Men i det mindste havde jeg en god tur.
Kan man betegne det som 'at lægge an på', hvis en fyr på den anden side af vejen ruller vinduet ned i sin (fars) firhjulstrækker, og fanger éns opmærksomhed ved at synge 'I was born this way'? (Gaga-style.)
Hvis man kan, så er jeg blevet lagt an på idag. Det er jeg egentlig meget godt tilfreds med. Kan konstatere, at jeg ikke behøves at gå i bad mere så.
Til gengæld forstår jeg ikke den dér butik Baby <3-est. Altså hjerte- bindestreg- est. Hvad betyder det? Er det et ord jeg bare ikke fatter? Nå, men de har udsalg...
Har forresten invisteret i verdens billigste digitalkamera. Det kan ingenting. Altså, bortset fra måske at tage billeder. Men jeg elsker simpelthen AmarOramas hverdagsglimt, og jeg saaaavnede at have et kamera efter indbruddet. Så nu er jeg lidt på banen igen. Hvem ved - måske har jeg en modeblogger gemt i maven?
(Gaga-style.)
Jeg startede på internettet for et par uger siden. Eller. Sund og Rask Fyr startede på internettet. Kiggede på sagerne og sagde: 'Den er god'. Så den bestilte jeg. Ganske uden at stille spørgsmålstegn eller tænke for mig selv. Hvorfor skulle det være nødvendigt, når andre mennesker er så flinke at tænke for mig?
Den var så udgået. Desværre. Det kunne de vel ikke gøre ved.
Bestilte den et andet sted. Hvor den var i "restordre". (Ordet kommer i anførselstegn, for jeg har aldrig heelt regnet ud, hvad det egentlig betyder. For mig er det lidt, som når en læge siger 'virus'. Altså noget vi ikke helt ved, hvad er, men som vi heller ikke kan gøre noget ved.)
Men så tænkte jeg 'fuck it'. Så smutter jeg sgu bare i elgiganten og køber den pc, som minder mest muligt om. Har brug for en pc. Snart. Helst nu. (Så kan den Sunde og Raske Fyr også få låneren igen.)
Tog i elgiganten i mandags. Eller, det gjorde jeg så ikke, for den er flyttet? Det kunne de godt lige have sagt. Så stod man dér i busgade og var til grin for sine egne sparepenge.
Men SÅ i dag forvildede jeg mig til Tilst. Og elgiganten. Hvor deres udvalg af minibooks var nede til 2 slags. Forsøgte mig i Bilka, hvor udvalget var dobbelt så stort - og stadig ikke noget for mig. Købte toffifee i stedet. Uhmm..
Men i det mindste havde jeg en god tur.
Kan man betegne det som 'at lægge an på', hvis en fyr på den anden side af vejen ruller vinduet ned i sin (fars) firhjulstrækker, og fanger éns opmærksomhed ved at synge 'I was born this way'? (Gaga-style.)
Hvis man kan, så er jeg blevet lagt an på idag. Det er jeg egentlig meget godt tilfreds med. Kan konstatere, at jeg ikke behøves at gå i bad mere så.
Til gengæld forstår jeg ikke den dér butik Baby <3-est. Altså hjerte- bindestreg- est. Hvad betyder det? Er det et ord jeg bare ikke fatter? Nå, men de har udsalg...
Har forresten invisteret i verdens billigste digitalkamera. Det kan ingenting. Altså, bortset fra måske at tage billeder. Men jeg elsker simpelthen AmarOramas hverdagsglimt, og jeg saaaavnede at have et kamera efter indbruddet. Så nu er jeg lidt på banen igen. Hvem ved - måske har jeg en modeblogger gemt i maven?
(Gaga-style.)
tirsdag den 1. marts 2011
Er det MANDAG?!
Jeg er så sur, at det er en skuffelse at Hulken ikke stirrer tilbage i spejlet. Eddike-sur ville min mormor have sagt, og så ville jeg glo olmt på hende og sige: 'Gu er jeg ej eddikesur, jeg er RASENDE!'.
Så kom man i skole, og tjekkede sin email på sin lille telefonskærm. Fik ikke lige styr på internettet igår, fordi jeg drak vin i stedet for at tjekke email efter weekenden.
Så da der var en mail fra den underviser hvis undervisning sluttede igår, undrede jeg mig ikke. Havde jo ikke tjekket hele weekenden. Undrede mig dog lidt over indholdet:
Kære.
Du har desværre ikke reageret på nedenstående. Hvilket jeg er komplet uforstående over for.
Hvis du afleverer ALT vedr. Copenhagen-opgaven senest torsdag (nedenstående samt analyse af medstud.-ogave), kan jeg se på afleveringen inden weekenden og aflevere bedømmelseslisten til Studiekontoret med dig som forhåbentlig bestået. I modsat fald, så er det at regne for et "brugt forsøg".
Bekræft venligst, at du har fået denne email.
mvh
---------------------------------------------
Dear.
While looking at the Copenhagen assignments, I realise that you have not handed in your texts, neither by email to the gmail account nor by uploading to Medianet.
That's almost a week past deadline, which can be equalled to missing one important assignment and thus not being able to pass the workshop.
Also, the absence of your products cause problems to your fellow students, as your products were supposed to be part of the last part of their Copenhagen assignment (analysis of the work of fellow students).
Acknowledging that computer server problems occured, I can offer you a kind of a last chance.
It will require that you immediately hand in your Cph stories, AND that you inform your fellow students directly that you have uploaded. Afterwards, please confirm to me that it is done. And not later than Sunday at 2pm.
So, hopefully you check your email during Sunday mornings...
Best,
What? I mean. What. The. Fuck?
Afleverede rettidigt i sidste uge, og har ikke skænket opgaven en tanke siden. Var fuldstændig lamslået og følte mig virkelig krænket og truet.
Efter at have indset min uhensightsmæssige mængde af vrede, sendte jeg en email tilbage i stedet for at marchere ned på mandens kontor for at skrige af ham. Vedlagde ikke opgaven igen, men add'ede dog et print screen af min udbakke, således at afleveringen på afleveringesdagen fremgik.
Det kunne han ikke forstå? For det betyder jo, at nogen har slettet min opgave fra email-indbakken?
Har gensendt opgaven til ham. Og aftalt at vi sammen kigger på min udbakke i morgen og konstaterer, at jeg havde afleveret rettidigt.
Nogen idé til, hvordan jeg fortæller ham, at når man sender en mail i weekenden, kan man ikke forvente svar med det samme, fordi nogle mennesker har et liv udover deres indbakke?
Og nogen idé til, hvordan jeg undgår at fremstå præmenstruel og pigesur (og voldelig)?
Christ. Og hvis det ikke havde ødelagt min dag nok, kom jeg lige hjem til telefonregning på 1200 kr. Bare sådan lige. Uden udlandsophold eller noget?
Kan ikke forstå 3 kan blive ved med den slags, når jeg nu har købt en pakke der hedder 'alt inklusiv for 400 kr' og 'internet til 200 kr'. Det kan i min bog aaaaldrig give over 600? Er det mig der er langsom?
Ikke mere ihvertfald, telmore overtager telefonien fra i morgen.
Men stadig ingen hulk i spejlet. Kun lidt chokolade i mundvigen efter trøsteindtag af B&J's fish food...
Så kom man i skole, og tjekkede sin email på sin lille telefonskærm. Fik ikke lige styr på internettet igår, fordi jeg drak vin i stedet for at tjekke email efter weekenden.
Så da der var en mail fra den underviser hvis undervisning sluttede igår, undrede jeg mig ikke. Havde jo ikke tjekket hele weekenden. Undrede mig dog lidt over indholdet:
Kære.
Du har desværre ikke reageret på nedenstående. Hvilket jeg er komplet uforstående over for.
Hvis du afleverer ALT vedr. Copenhagen-opgaven senest torsdag (nedenstående samt analyse af medstud.-ogave), kan jeg se på afleveringen inden weekenden og aflevere bedømmelseslisten til Studiekontoret med dig som forhåbentlig bestået. I modsat fald, så er det at regne for et "brugt forsøg".
Bekræft venligst, at du har fået denne email.
mvh
---------------------------------------------
Dear.
While looking at the Copenhagen assignments, I realise that you have not handed in your texts, neither by email to the gmail account nor by uploading to Medianet.
That's almost a week past deadline, which can be equalled to missing one important assignment and thus not being able to pass the workshop.
Also, the absence of your products cause problems to your fellow students, as your products were supposed to be part of the last part of their Copenhagen assignment (analysis of the work of fellow students).
Acknowledging that computer server problems occured, I can offer you a kind of a last chance.
It will require that you immediately hand in your Cph stories, AND that you inform your fellow students directly that you have uploaded. Afterwards, please confirm to me that it is done. And not later than Sunday at 2pm.
So, hopefully you check your email during Sunday mornings...
Best,
What? I mean. What. The. Fuck?
Afleverede rettidigt i sidste uge, og har ikke skænket opgaven en tanke siden. Var fuldstændig lamslået og følte mig virkelig krænket og truet.
Efter at have indset min uhensightsmæssige mængde af vrede, sendte jeg en email tilbage i stedet for at marchere ned på mandens kontor for at skrige af ham. Vedlagde ikke opgaven igen, men add'ede dog et print screen af min udbakke, således at afleveringen på afleveringesdagen fremgik.
Det kunne han ikke forstå? For det betyder jo, at nogen har slettet min opgave fra email-indbakken?
Har gensendt opgaven til ham. Og aftalt at vi sammen kigger på min udbakke i morgen og konstaterer, at jeg havde afleveret rettidigt.
Nogen idé til, hvordan jeg fortæller ham, at når man sender en mail i weekenden, kan man ikke forvente svar med det samme, fordi nogle mennesker har et liv udover deres indbakke?
Og nogen idé til, hvordan jeg undgår at fremstå præmenstruel og pigesur (og voldelig)?
Christ. Og hvis det ikke havde ødelagt min dag nok, kom jeg lige hjem til telefonregning på 1200 kr. Bare sådan lige. Uden udlandsophold eller noget?
Kan ikke forstå 3 kan blive ved med den slags, når jeg nu har købt en pakke der hedder 'alt inklusiv for 400 kr' og 'internet til 200 kr'. Det kan i min bog aaaaldrig give over 600? Er det mig der er langsom?
Ikke mere ihvertfald, telmore overtager telefonien fra i morgen.
Men stadig ingen hulk i spejlet. Kun lidt chokolade i mundvigen efter trøsteindtag af B&J's fish food...
Abonner på:
Opslag (Atom)
