søndag den 13. februar 2011

Rabler det for mig?

Så fik jeg tømt min håndtaske på Sherlock Holmes i nat.

I shit you not.

Det åbnede nogle sluser fra tyveriforsøget i London sub'en, indbruddet, skolen der er lidt for meget, når man er lidt syg med først det ene og så det ander og ikke kan overskue at læse en lektie, skrive en artikel eller møde op til en time.

Så jeg gav mig til at tude. Tuder stadig.

Jeg tør ikke sove alene hjemme i nat, så Chris kommer og passer på mig.

Jeg vil flytte. Jeg vil ikke bo her mere. Jeg kiggede efter en mand under min seng i nat! Jeg sagde 'Gå Væk' ud i mørket, for at skræmme ham først. Selvom den Sunde og Raske Fyr lå ved siden af mig.

Rabler det for mig?

Det er oprigtig talt ikke sjovt mere. Nok nu!

fredag den 11. februar 2011

Overbooking

Blev kaldt på arbejde igår. Efter i flere måneder at have brokket mig over, at jeg aldrig får den faste torsdagsvagt, jeg blev lovet engang i tidernes morgen, ringede min chef mig faktisk på arbejde igår.

Den ene torsdag, hvor min vigtigste plan IKKE var umotiveret middagslur med alt tøjet på og tv'et kørende i baggrunden (bevares, det går altid ud i løbet af luren, men i princippet).

Det var faktisk den torsdag, hvor heeele klassen havde en deadline kl 14 og bagefter skulle gå hjem og læse alle de andres opgaver igennem, så vi kunne gennemgå dem i PLENUM (min lærer eeeelsker det ord) fredag formiddag.

Det var faktisk også den torsdag, hvor det lissom var sidste udkald for rengøring inden kæresteweekend med Sund og Rask Fyr. Han har vist opdaget, at jeg ikke er prinsesse, men er altid sød til at lade som ingenting, når jeg tydeligvis har gjort hovedrent dagen inden han kom.

Det er faktisk det eneste tidspunkt, jeg gør rent på, så hvis han bare kom lidt oftere, havde jeg ikke den slags problemer?

Hvoromaltinger! Jeg fik ikke liige lavet lektier. Eller gjort rent. For da jeg var hjemme fra job, var der ikke mere energi, det var for sent at støvsuge og mit engelske (international klasse = opgaver på engelsk) VAR gået i hi for natten.

Men jeg løste sagen på en - hvis jeg må sige det selv- absolut genial måde!

Jeg pjækkede fra skole, hvor jeg alligevel ikke ville få noget ud af at være, iogmed jeg ikke havde lavet lektier. Og så gjorde jeg rent i stedet for. Og det har jeg det faktisk fint med. Har fået døds-sms'er fra stakkels, australske Damien hele dagen, der var mødt i skole efter internationel 'Fahita-night'. Han havde tydeligvis mest lyst til at ørle, og bekræftede at jeg på ingen måde gik glip af noget relevant.

Nu er klokken desværre bare over 14, og fredagsbaren er åben. Smider lige lidt krydderi i kraniet, og så er jeg på vej. Man kan jo godt få det bedre i løbet af dagen!

Og Den Sunde og Raske Fyr kommer først senere. Skal underholdes indtil da. Og undgå at blive kampstiv -
Wish me luck! Og kig forbi hvis du er i Århus, der er plads til alle.

onsdag den 9. februar 2011

Rundtur i Trixyworld #3

Hverken den unge punker eller Etta på firs kan udstå mit naive alter-ego.

Hende der gang på gang røvrendes af dem, der burde være hendes venner. Hun får stjålet penge, bliver smidt ud af sin lejlighed og generelt ydmyget af sine såkaldte venner, og alligevel insisterer hun på, at folk vil hende det bedste - indtil de beviser det modsatte.

Hun siger, at verden er lavet af kærlighed, men selv kærlighed kan gå galt.

Hun smiler gennem sine tårer og tror så stærkt på menneskeheden at hendes genbo - Pessimisten er liiige ved at brække sig.

For pessimisten husker alt!

Dato'en for hvert hjerteskærende break-up, den beske smag af misbrugt tillid og den umiskendelige, ildelugtende stank af løgn.
Hun ved præcis, hvordan det føles at bliver parteret gennem stiksåret i ryggen. Langsomt og med en sløv gourmetske, og hun forsøger altid at holde den naive hillbilly tilbage, for hun ved at det er hende, der skal bære smerten næste gang, den rosenrøde farvelade flirt bliver såret igen.

mandag den 7. februar 2011

Rundtur i Trixyworld #2

Og som nabo til Etta, et sted bag min pandelap bor en 17-årig punker.

Hun har sikkerhedsnåle i kinderne, huller i strømpebukserne, æblesnaps under armen og en løsthængende fuck-finger. (Strunges samlede i rygsækken og UTROLIG meget kohl på.)

Hun elsker volumen, både i hår og lyd - ja faktisk er musik bedst, når der kommer blod ud af ørene.

Hun forventer sig ikke meget af sine medmennesker. Hun har nemlig ikke særlig gode erfaringer med at blive accepteret, for den hun er, og så er det nogen gange nemmere at tage sorgerne på forskud.

Heldigvis er hun ikke særlig gammel, så hun har masser af tid til at møde de mennesker, der elsker hende som hun er.

Men indtil videre kan hun alligevel ikke høre hvad du siger, for hun tager kun nødtvungent høretelefonerne med The Clash, Sexpistols, Metallica etc. af. Til gengæld giver hun dig fingeren, hvis du taler til hende.

søndag den 6. februar 2011

Rundtur i Trixyworld #1

De siger at modsætninger tiltrækker hinanden. Ja, nu ved jeg ikke præcist hvem DE er, men såfremt de har ret, er jeg på skideren.

For hvem er kun en enkelt ting? Og hvordan skal man finde en modsætning til alle de forvirringer vi alle har indvendigt?

Jeg er jo mange ting, synes jeg selv. Og i denne uge kan i møde nogle af de trunter jeg gemmer indeni. Men på den mindst muligt skitzofrene måde (?!).

I mig bor en gammel kælling på små 80 somre. Komplet med vorte på næsen, ni katte med hver ni liv (altså i princippet enogfirs katte), cerutter, hårnet og læbestift på tænderne.

Hun synes at moden med bukserne INDE i sokkerne er genial, for så bliver buksen ikke snavset eller sidder fast i cyklens tandhjul, hvor man jo HAR ødelagt de første 10 højre bukseben i løbet af sit liv.

Hun synes heller ikke at børn hører til i en svømmehal. Hun vil have ro, når hun på bedste søheste-facon forsøger at holde vandondulationen fri af de klorholdige bølger.

Og nu vi er ved det, synes hun også at byens restauranter bør have specifikke børneafdelinger, så hun kan sippe sin sukkersødede kaffe i fred.

Måske kan hun faktisk slet ikke lide børn? Byens børn er ihvertfald bange for hende og krydser gerne gaden, når de passerer hendes hus, fordi de ser for meget Simpsons og er bange for, at hun vil give sig til at kaste med kattene.

Jeg tror sgu, hun hedder Etta.

torsdag den 3. februar 2011

Så hold dog min kæft!

Jeg må mindst være retarderet! (Undskyld hvis du er, og ikke vil sættes i bås med mig - jeg forstår dig godt.)

Første dag i skole. Mig med for meget snot, for mange host (med opfølgende løftede øjenbryn fra underviser, der ikke bryder sig om afbrydelser), mig med en næsespray og en rulle lokumspapir i tasken.

Mig med en mission. Op på kontoret og 'hvad var det liiige mine udsigter var med re-eksamen?'
Jo nu skal du høre..:

Du kan nuppe hele tredje semester nu hér. Du kan så lave din eksamen, når andet semester laver re-eksamen. Så kan du måske være heldig, at der er en praktikplads, som ingen andre ville have, som du kan overtage. (Jeg VED bare det bliver thyborøn - igen, no offense! (Og så lidt alligevel.))

Hvis du IKKE vil have leftovers må du self gerne vente og søge praktik med næste semester. Der kan du -surprise- bare ikke få SU imens. For det får du jo nu. På dit tredje semester.

Du kan også bare droppe det internationale semester og skynde dig over på et almindeligt semester, og gennemføre første halvdel nu og anden halvdel, når semestret under dig når dertil. Med et halvt års pause liiige i midten. Hurra.

Forvirret? For det er jeg. Ingen løsning siger spar to. Og jeg havde sådan håbet at der var en åbenlys 'JADAK'løsning.

Så jeg skal tænke, tænke, tænke og tænke noget mere. Ringede til mor, for at hun skulle tænke for mig. Konen var smart - nærmest udspekuleret- og synes da helt sikkert, at jeg skal snakke med den Sunde og Raske Fyr om sagen. Det havde jeg allerede tænkt mig, men det lød lidt som om, hun er ligeglad. 'Bare du er glad, skat.' Jamen? Når nu ingen af løsningerne gør mig direkte 'glad'?

Anyways, så var det at jeg skulle have holdt min kæft. I stedet for at spille klog på det forkerte tidspunkt. For nu er jeg hende, der lige skal finde ud af noget med wild cards til udlændingene. Tog eller bus til København om 14 dage. Ophold i københavn hele ugen. Nårh ja! Og tog til Strassbourg i marts.

Jamen? Jeg skulle jo tænke! Ikke være Flinke-Finke, der leger organisator-Ole og ender med at stå med kryds af liste, betalingssider, mødesteder og afgangstider som mit ansvar? Hvornår lærer jeg det? Seriøst?
Vi er 6 danskere i klassen. Hvis jeg havde holdt min kæft længe nok kunne en af dem, hvis verden IKKE står på hovedet måske have meldt sig?

Hader at være for god af mig, for det er de andre sgu aldrig.

Thank god I'm pretty - 'cause I'm just not that bright.

onsdag den 2. februar 2011

På vej tilbage til hverdagen

Så. Meget. Snot! Hvis man tilbringer en nat nøgen og ynkelig på et toiletsæde, bliver man forkølet. Og får.. Hedder det hold, når det ikke er i nakken? Man får ihvertfald grumme ondt liige under rygdellen i højre side. Ja, ikke håndtaget men bh-dellen. Lad være med at lade som om, du ikke ved, hvad jeg taler om.

MEN i dag har jeg væet ude og handle lidt. Så jeg rent faktisk kan få mad. Hvilket har vist sig at hjælpe heeelt utrolig meget på kroppen. Havde ikke tænkt igennem, at jeg manglede mad?

Og jeg har besøgt politiet i midtjylland med en seddel fra mig og mit forsikringsselskab. Ikke at det kommer til at føre til så meget. De 'efterforsker' naturligvis alle sager, indtil de ikke har flere beviser at gå efter. Bare ærgeligt, at de knap gider samle beviser sammen, når de er på gerningsstedet.

Tænker tit på, at tyven/e fra mit indbrud kan få sig nogle gode grin, hvis de læser med her. Og se, hvor meget deres lortestunt har fucket med mit liv. Hvis de stadig holdt øje med mig, kan de grine, når jeg er nødt til at rømme mig højt, hvis jeg hører en lyd om aftenen. For hvis den lyd nu var en tyv, kan han høre, at der er nogen hjemme. Mig.

Eller hvis de holdt øje med mig, da jeg var fuld i lørdags, kunne de grine, da jeg vadede heeelt ind i mit skab for at sikre mig, at ingen stod på lur derinde.

Desuden mindes jeg alle de blogindlæg, hvor jeg rablede om mit fine kamera, min seje computer og de tre andre ting, jeg havde af værdi. Not gonna happen again.


Til gengæld er det kun snot, der står ukontrolleret ud af mig nu. Og det er en trøst. Og efter sidste blogindlæg fik jeg en lille fin sms: 'Jeg synes stadig du er en prinsesse.'
Tag dén lortekarma!