onsdag den 9. februar 2011

Rundtur i Trixyworld #3

Hverken den unge punker eller Etta på firs kan udstå mit naive alter-ego.

Hende der gang på gang røvrendes af dem, der burde være hendes venner. Hun får stjålet penge, bliver smidt ud af sin lejlighed og generelt ydmyget af sine såkaldte venner, og alligevel insisterer hun på, at folk vil hende det bedste - indtil de beviser det modsatte.

Hun siger, at verden er lavet af kærlighed, men selv kærlighed kan gå galt.

Hun smiler gennem sine tårer og tror så stærkt på menneskeheden at hendes genbo - Pessimisten er liiige ved at brække sig.

For pessimisten husker alt!

Dato'en for hvert hjerteskærende break-up, den beske smag af misbrugt tillid og den umiskendelige, ildelugtende stank af løgn.
Hun ved præcis, hvordan det føles at bliver parteret gennem stiksåret i ryggen. Langsomt og med en sløv gourmetske, og hun forsøger altid at holde den naive hillbilly tilbage, for hun ved at det er hende, der skal bære smerten næste gang, den rosenrøde farvelade flirt bliver såret igen.

Ingen kommentarer: