torsdag den 3. februar 2011

Så hold dog min kæft!

Jeg må mindst være retarderet! (Undskyld hvis du er, og ikke vil sættes i bås med mig - jeg forstår dig godt.)

Første dag i skole. Mig med for meget snot, for mange host (med opfølgende løftede øjenbryn fra underviser, der ikke bryder sig om afbrydelser), mig med en næsespray og en rulle lokumspapir i tasken.

Mig med en mission. Op på kontoret og 'hvad var det liiige mine udsigter var med re-eksamen?'
Jo nu skal du høre..:

Du kan nuppe hele tredje semester nu hér. Du kan så lave din eksamen, når andet semester laver re-eksamen. Så kan du måske være heldig, at der er en praktikplads, som ingen andre ville have, som du kan overtage. (Jeg VED bare det bliver thyborøn - igen, no offense! (Og så lidt alligevel.))

Hvis du IKKE vil have leftovers må du self gerne vente og søge praktik med næste semester. Der kan du -surprise- bare ikke få SU imens. For det får du jo nu. På dit tredje semester.

Du kan også bare droppe det internationale semester og skynde dig over på et almindeligt semester, og gennemføre første halvdel nu og anden halvdel, når semestret under dig når dertil. Med et halvt års pause liiige i midten. Hurra.

Forvirret? For det er jeg. Ingen løsning siger spar to. Og jeg havde sådan håbet at der var en åbenlys 'JADAK'løsning.

Så jeg skal tænke, tænke, tænke og tænke noget mere. Ringede til mor, for at hun skulle tænke for mig. Konen var smart - nærmest udspekuleret- og synes da helt sikkert, at jeg skal snakke med den Sunde og Raske Fyr om sagen. Det havde jeg allerede tænkt mig, men det lød lidt som om, hun er ligeglad. 'Bare du er glad, skat.' Jamen? Når nu ingen af løsningerne gør mig direkte 'glad'?

Anyways, så var det at jeg skulle have holdt min kæft. I stedet for at spille klog på det forkerte tidspunkt. For nu er jeg hende, der lige skal finde ud af noget med wild cards til udlændingene. Tog eller bus til København om 14 dage. Ophold i københavn hele ugen. Nårh ja! Og tog til Strassbourg i marts.

Jamen? Jeg skulle jo tænke! Ikke være Flinke-Finke, der leger organisator-Ole og ender med at stå med kryds af liste, betalingssider, mødesteder og afgangstider som mit ansvar? Hvornår lærer jeg det? Seriøst?
Vi er 6 danskere i klassen. Hvis jeg havde holdt min kæft længe nok kunne en af dem, hvis verden IKKE står på hovedet måske have meldt sig?

Hader at være for god af mig, for det er de andre sgu aldrig.

Thank god I'm pretty - 'cause I'm just not that bright.

Ingen kommentarer: