mandag den 7. februar 2011

Rundtur i Trixyworld #2

Og som nabo til Etta, et sted bag min pandelap bor en 17-årig punker.

Hun har sikkerhedsnåle i kinderne, huller i strømpebukserne, æblesnaps under armen og en løsthængende fuck-finger. (Strunges samlede i rygsækken og UTROLIG meget kohl på.)

Hun elsker volumen, både i hår og lyd - ja faktisk er musik bedst, når der kommer blod ud af ørene.

Hun forventer sig ikke meget af sine medmennesker. Hun har nemlig ikke særlig gode erfaringer med at blive accepteret, for den hun er, og så er det nogen gange nemmere at tage sorgerne på forskud.

Heldigvis er hun ikke særlig gammel, så hun har masser af tid til at møde de mennesker, der elsker hende som hun er.

Men indtil videre kan hun alligevel ikke høre hvad du siger, for hun tager kun nødtvungent høretelefonerne med The Clash, Sexpistols, Metallica etc. af. Til gengæld giver hun dig fingeren, hvis du taler til hende.

Ingen kommentarer: