Eksamen overstået, nu er der kun én tilbage. Om lang tid. Gad vide hvordan det gik? Gad vide, hvornår jeg egentlig får svar?
Feedback på den værste artikel jeg nogensinde har skrevet, fra fremmed person. Ikke heldig kombi. Én ting er at jeg ikke kunne billedebehandle, ikke kan sætte komma'er, kun havde to timer til opgaven, og var tvunget ud i tredjevalg af kilder. En anden ting er at jeg ikke fik lavet en refleksionsrapport til opgaven, som kunne belyse disse mangler. Fyren havde derfor kun manglerne at gå ud fra - og jeg ved jo godt, at det skal han.
Men når jeg så får 'sgu', og 'letkøbt', 'dårligt' og STORE ORD, der fortæller mig om mine 'MANGE stave- og kommafejl', bliver jeg sgu alligevel lidt sur. Skal man ikke være professionel, selv når man fortæller folk at de har afleveret en talentløs gang bæ? (og så mange stavefejl var der ikke)
Måtte bekæmpe en trang til at stalke hans opgave og give ham den grummeste feedback ever. Til trods for jeg godt ved, at han har ret og ikke kunne vide andet, bliver jeg alligevel stiktosset, når folk skriver 'ned til mig'. Øv altså..
Har daddys bil de næste 14 dage, fordi de gamle er på ferie. Kunne i dag konstatere, at den egentlig kun er i vejen - hvorfor findes der præcis dobbelt så mange biler, som parkeringspladser i 8000?
Er begyndt på den utroligt krævende process, der hedder ripping af cdsamling til pc.. fuuuck det tager tid, og alle mine gamle ridsede lorte cder er ikke ligefrem ideele til aflæsning. Desuden skal man hen og skrive titel og kunstner på hver eneste skide sang.. Er det virkelig det vi kalder smart teknologi? Suk.. Ville pludselig ønske jeg ikke ejede i omegnen af 400 cd'er..
Forlænget weekend? Ja daaa.. What to do? Må hellere starte med at sige job op, så tager vi den derfra.. Har du nogensinde haft et job, der bare overhovedet ikke passede til dig? Føler jeg spiller komedie, når jeg står og er stille og høflig. Er nok ikke fin nok - passer bedre ind bag baren på en bodega. Det fylder hele min dag, når jeg skal derned. Jeg tappes, til jeg er halvdød i tankekraft, fordi jeg konstant skal tænke på, hvor meget jeg IKKE vil derned. Så er der jo kun et at gøre?
(Og så i øvrigt søge et nyt.. Suk)
Hvem melder sig frivilligt til at tage min opvask? Be' om!
tirsdag den 11. maj 2010
onsdag den 5. maj 2010
Tirsdagstanker
Har været i svømmehallen i dag, med min far. Det er vist aldrig sket før. Frygtede lidt at vi ville løbe tør for ting at snakke om, når vi kun var os to. Var også lidt bange for han skulle drukne. Eller bare generelt gøre noget dumt. Men det gik helt fint. Hans top-bemærkning til livredderen, der kom gående med en redningsdukke var 'Se! En lolitadukke med hul i brystet!' Han var stolt, jeg orkede ikke at blive alt for pinlig berørt, men ytrede ordet 'Fa-ar!', som da jeg var teenager, for at lade ham vide, at han var plat. Dette var han åbenbart også tilfreds med.
Interviewpersoner er slet ikke så skræmmende, når de først har indvilliget. Al panik op til et interview, skyldes udelukkende følelsen af, at antaste nogen, der ikke har bedt om det. Når de først har sagt god for, at jeg ikke træder dem over tæerne, er det egentlig helt okay.
Men jeg bliver altså snart nødt til at lave de aftaler i god tid, i stedet for et døgn inden deadline. Nogle mennesker arbejder bedst under pres, jeg arbejder åbenbart KUN under pres.
Jeg kan aldrig helt finde ud af, om jeg skal gå i seng, eller i køkkenet og lave pandekager når jeg er oppe så længe, at jeg bliver sulten igen efter aftensmaden. Jeg ved godt man skal gå i seng - men altså.. Pandekager, ik?
frisørdate fredag, hurra for hovedbundsmassage!
Interviewpersoner er slet ikke så skræmmende, når de først har indvilliget. Al panik op til et interview, skyldes udelukkende følelsen af, at antaste nogen, der ikke har bedt om det. Når de først har sagt god for, at jeg ikke træder dem over tæerne, er det egentlig helt okay.
Men jeg bliver altså snart nødt til at lave de aftaler i god tid, i stedet for et døgn inden deadline. Nogle mennesker arbejder bedst under pres, jeg arbejder åbenbart KUN under pres.
Jeg kan aldrig helt finde ud af, om jeg skal gå i seng, eller i køkkenet og lave pandekager når jeg er oppe så længe, at jeg bliver sulten igen efter aftensmaden. Jeg ved godt man skal gå i seng - men altså.. Pandekager, ik?
frisørdate fredag, hurra for hovedbundsmassage!
fredag den 30. april 2010
Rooolig nu
Så sidder jeg dér. I toget. Pyh!
Er lidt i tvivl om min spontane hjem-til-Odense idé, blev lidt for spontan? Er svedig og desorienteret, og har en puls på små 200.
Det hele startede med jeg fik fri, før tid. Ihvertfald før jeg havde regnet med, faktisk mange timer før. Og pludselig stod jeg med udsigten til en lang aften, en halv flaske doven hvidvin, og hvad tv'et nu kan byde på. På en fredag. Jeg kan ikke påstå jeg tændte på idéen.
Men så slog det mig!
Der sidder folk i Odense, der uden tvivl savner mig, og som jeg med meget stor sandsynlighed kan lokke i fordærv i dag. Eneste minus ved plan: Jeg bor i Århus, og disse mennesker befinder sig som sagt i danmarks navle.
Men så tog fanden ved mig, tre telefonopkald og ti minutters febrilsk taske-pakning senere, stod jeg halvt klædt på (eller af, om man vil), tænderbørstende og betalte for en togbillet på DSB's hjemmeside. Det var jo for nemt - bare det næste tog tak.
Efter betaling kommer print-delen. Måtte lige rode lidt rundt efter alle kabler, da printeren har været med mig til eksamen i mandags. Men den tændtes som planlagt, printede desværre bare ikke. Heller ikke i andet forsøg. Eller i tredje. Panik!
Et hurtigt opkald til DSB informerede mig om, at jeg havde ringet uden for deres åbningstider - om jeg ville høre deres åbningstider? Nej sgu - jeg vil have hjælp nu! Hvorfor lukker DSB nogensinde? Ved de ikke, at jeg panikker, hvis jeg ikke får hjælp til større tekniske projekter?
(Printerproblemer hører under disse, forståes)
Et kig på uret afslørede også, at jeg var 10 minutter fra at misse en bus, den sidst mulige bus, hvis jeg skulle bruge den billet som SU-styrelsen netop havde betalt for. Det er muligt jeg bandede, erindringen sløres allerede nu.
Så hvad gør man? Jeg tog tøj på, computeren under armen, tasken på ryggen og løb ned til bussen.
Løb fra bussen og ind på banegården, i de høje hæle jeg absolut skulle have på. (Hvor dum kan man være?)
Fandt sporet, og en flink mand, som jeg febrilsk viste min computer, mens jeg forsøgte at gøre ham forståeligt, at jeg altså kun havde min billet inde på skærmen.
'Den er fin, det kan du sagtens.' svarede han smilende.
Al luft sev ud af mig, min panik, mine undskyldninger jeg havde arbejdet på hele busturen, min vrede over DSB telefonens lukketider forsvandt i verdens mest antiklimatiske 'Nå'.
Jeg steg på toget.
Der sidder jeg så nu, med gratis internet i dagens anledning, en sanwich med skinke og ost - og den vand der fulgte med tilbuddet, og er tilfreds?
Jeg har panikket mig selv til det punkt, hvor det nærmest er skuffende at det hele lykkedes..
Men det gjorde det - hurra for DSB!
Så kan jeg måske vende opmærksomheden mod den kendsgerning, at jeg ikke har pakket strømforsyning og sokker, og ikke har været i bad efter en hel dags køkkenarbejde - men det batter ligesom ikke rigtigt nu, for det hele ordner sig nok.
Bytur - det var grundidéen - tilbage til den!
Og så takker jeg forresten vejrguderne for at gemme regnskyerne til i dag, og give mig årets første solfarve i går til kapsejlads. Jeg er sgu en heldig kartoffel.
Er lidt i tvivl om min spontane hjem-til-Odense idé, blev lidt for spontan? Er svedig og desorienteret, og har en puls på små 200.
Det hele startede med jeg fik fri, før tid. Ihvertfald før jeg havde regnet med, faktisk mange timer før. Og pludselig stod jeg med udsigten til en lang aften, en halv flaske doven hvidvin, og hvad tv'et nu kan byde på. På en fredag. Jeg kan ikke påstå jeg tændte på idéen.
Men så slog det mig!
Der sidder folk i Odense, der uden tvivl savner mig, og som jeg med meget stor sandsynlighed kan lokke i fordærv i dag. Eneste minus ved plan: Jeg bor i Århus, og disse mennesker befinder sig som sagt i danmarks navle.
Men så tog fanden ved mig, tre telefonopkald og ti minutters febrilsk taske-pakning senere, stod jeg halvt klædt på (eller af, om man vil), tænderbørstende og betalte for en togbillet på DSB's hjemmeside. Det var jo for nemt - bare det næste tog tak.
Efter betaling kommer print-delen. Måtte lige rode lidt rundt efter alle kabler, da printeren har været med mig til eksamen i mandags. Men den tændtes som planlagt, printede desværre bare ikke. Heller ikke i andet forsøg. Eller i tredje. Panik!
Et hurtigt opkald til DSB informerede mig om, at jeg havde ringet uden for deres åbningstider - om jeg ville høre deres åbningstider? Nej sgu - jeg vil have hjælp nu! Hvorfor lukker DSB nogensinde? Ved de ikke, at jeg panikker, hvis jeg ikke får hjælp til større tekniske projekter?
(Printerproblemer hører under disse, forståes)
Et kig på uret afslørede også, at jeg var 10 minutter fra at misse en bus, den sidst mulige bus, hvis jeg skulle bruge den billet som SU-styrelsen netop havde betalt for. Det er muligt jeg bandede, erindringen sløres allerede nu.
Så hvad gør man? Jeg tog tøj på, computeren under armen, tasken på ryggen og løb ned til bussen.
Løb fra bussen og ind på banegården, i de høje hæle jeg absolut skulle have på. (Hvor dum kan man være?)
Fandt sporet, og en flink mand, som jeg febrilsk viste min computer, mens jeg forsøgte at gøre ham forståeligt, at jeg altså kun havde min billet inde på skærmen.
'Den er fin, det kan du sagtens.' svarede han smilende.
Al luft sev ud af mig, min panik, mine undskyldninger jeg havde arbejdet på hele busturen, min vrede over DSB telefonens lukketider forsvandt i verdens mest antiklimatiske 'Nå'.
Jeg steg på toget.
Der sidder jeg så nu, med gratis internet i dagens anledning, en sanwich med skinke og ost - og den vand der fulgte med tilbuddet, og er tilfreds?
Jeg har panikket mig selv til det punkt, hvor det nærmest er skuffende at det hele lykkedes..
Men det gjorde det - hurra for DSB!
Så kan jeg måske vende opmærksomheden mod den kendsgerning, at jeg ikke har pakket strømforsyning og sokker, og ikke har været i bad efter en hel dags køkkenarbejde - men det batter ligesom ikke rigtigt nu, for det hele ordner sig nok.
Bytur - det var grundidéen - tilbage til den!
Og så takker jeg forresten vejrguderne for at gemme regnskyerne til i dag, og give mig årets første solfarve i går til kapsejlads. Jeg er sgu en heldig kartoffel.
Hende der mumler på din telefonsvarer
Når jeg ringer op til folk, ved jeg, hvad jeg vil sige.
Jeg har en idé, om hvad vi skal tale om.
Jeg har min sikre, tydelige og (hvis jeg må sige det selv) pæne telefonstemme på.
Når jeg så får fat i en telefonsvarer, gør jeg én af to ting;
-Jeg smider røret på, det øjeblik det går op for mig, at stemmen i den anden ende er indtalt og ikke et rigtigt menneske.
-Eller jeg indtaler en besked, der til forveksling lyder sådan; Hejøeh.. Det er Mig, ja altså - Trine. Jeg ville bare lige ringe for at tale med dig. Men du er der ikke. Jeg ringer igen senere. Hej hej? HEJ!
Hvorfor gør jeg det? Der kommer ingen informationer frem i løbet af beskeden, der kan bruges til noget? Jeg mumler. Glemmer at præsentere mig, og lyder som de dér pensionister, der tror, de skal råbe ind i røret, fordi den de taler med bor langt væk.
Det er ikke logisk, det er ikke sejt, og det er laaangt fra tiltrækkende.
Hvor er regret-knappen, når jeg har indtalt ultimativ neanderthalerbesked på intetanende pandekagemands telefonsvarer?
Jeg håber han tilgiver mig, og ringer tilbage.
Overvejer desuden, om det er overdrevet at slæbe 20 kg vasketøj 150 km. hjem til fyn, så mor kan vaske det for mig i weekenden?
Det er det nok.
Ihvertfald hvis jeg spørger hende, så det gør jeg ikke.
Jeg har en idé, om hvad vi skal tale om.
Jeg har min sikre, tydelige og (hvis jeg må sige det selv) pæne telefonstemme på.
Når jeg så får fat i en telefonsvarer, gør jeg én af to ting;
-Jeg smider røret på, det øjeblik det går op for mig, at stemmen i den anden ende er indtalt og ikke et rigtigt menneske.
-Eller jeg indtaler en besked, der til forveksling lyder sådan; Hejøeh.. Det er Mig, ja altså - Trine. Jeg ville bare lige ringe for at tale med dig. Men du er der ikke. Jeg ringer igen senere. Hej hej? HEJ!
Hvorfor gør jeg det? Der kommer ingen informationer frem i løbet af beskeden, der kan bruges til noget? Jeg mumler. Glemmer at præsentere mig, og lyder som de dér pensionister, der tror, de skal råbe ind i røret, fordi den de taler med bor langt væk.
Det er ikke logisk, det er ikke sejt, og det er laaangt fra tiltrækkende.
Hvor er regret-knappen, når jeg har indtalt ultimativ neanderthalerbesked på intetanende pandekagemands telefonsvarer?
Jeg håber han tilgiver mig, og ringer tilbage.
Overvejer desuden, om det er overdrevet at slæbe 20 kg vasketøj 150 km. hjem til fyn, så mor kan vaske det for mig i weekenden?
Det er det nok.
Ihvertfald hvis jeg spørger hende, så det gør jeg ikke.
tirsdag den 27. april 2010
Tirsdagstanker:
Dild er egentlig ikke så dyrt.
Solbærsaft er sommer!
Hvornår lærer jeg ikke at lave spaghetti kødsovs til fire - når jeg nu kun er én?
Tror sgu egentlig det er rart at være i gang igen - med skolen forståes. Men det er hårdt at tænke. Ikke sådan bare tænke, vel. Men at tage stilling til flere forskellige problemstillinger i løbet af dagen, når jeg nu den sidste måned, kun har slået op i diverse lovbøger.
Hvis jeg bliver ved med at plukke øjenbryn som overspringshandling, er der jo til sidst ikke mere tilbage.
Jeg har indset at god dømmekraft kommer af erfaring
- men al min erfaring kommer fra dårlig dømmekraft.
Undskylder for usammenhængende snak - skal nok øve mig på at tænke sammenhængende tanker i fremtiden.
Dild er egentlig ikke så dyrt.
Solbærsaft er sommer!
Hvornår lærer jeg ikke at lave spaghetti kødsovs til fire - når jeg nu kun er én?
Tror sgu egentlig det er rart at være i gang igen - med skolen forståes. Men det er hårdt at tænke. Ikke sådan bare tænke, vel. Men at tage stilling til flere forskellige problemstillinger i løbet af dagen, når jeg nu den sidste måned, kun har slået op i diverse lovbøger.
Hvis jeg bliver ved med at plukke øjenbryn som overspringshandling, er der jo til sidst ikke mere tilbage.
Jeg har indset at god dømmekraft kommer af erfaring
- men al min erfaring kommer fra dårlig dømmekraft.
Undskylder for usammenhængende snak - skal nok øve mig på at tænke sammenhængende tanker i fremtiden.
søndag den 10. august 2008
føj.. det dér druk er sgu farligt.. har netop genfundet hoved efter særdeles smertefuld eftermiddag.. Men det er okay, scorede=)
Har fri i næste uge, skal bare hygge!! starter med rikke og pandekagehus i morgen.. wee.. er evt i gårsdagens kæmpebrandert kommet til at love semi-veninde at jeg ville hjælpe hende med at flytte tirsdageller onsdag?? hvordan fanden skal jeg nu slippe ud af den??
burde løbe en tur?? ku jo løbe op og hente cykel ved boogies.. Kommer til at mangle den i morgen tidlig..
er det sært at jeg lidt håber han skriver??
solskin kom igen, savner dig..
fredag den 18. juli 2008
sidste feriedag.. suk
så så man lige mig.. dø.. skal møde på mandag klokken 6 - det er, hvis nogen skulle være i tvivl, umenneskeligt tidligt for et H-menneske som jeg selv..
Men mon ikke jeg overlever?? har sovet A LOT i mine tre ugers ferie.. så 5 dages arbejde er liiige til at overkomme.. så har jeg jo en uges fri igen.. hehe..
Må lige nævne at jeg er træt af at møde folk jeg ikke kan udstå i byen.. og træt af deres overfladiske forsøg på at være venlige og imødekommende.. så står man dér og har den åndssvage samtale med 'længe siden', 'ring til mig så finder vi ud af noget' og 'ja, vi skal da snart ses' når begge parter udemærket godt ved at vi ikke har den fjerneste intention om EVER at ses privat igen.. hvorfor gør man det?? og når overfladiskheden er gensidig, hvorfor er jeg så en kælling, når jeg er ærlig??
seriøst - hvis du ikke gider hilse på mig, så bare gå videre.. tro mig - jag har ikke tænkt mig at jagte dig igennem kongens have for at modtage akavet genforeningsknus..
og lad vær' med at blive sur når jeg ser dig i øjnene og beder dig om bare at gå videre.. jeg gør os begge en tjeneste.. gider ikke være høflig overfor røvhuller.. period!
miss Cammy, men har det skønt med alle de andre dejlige mennesker hun efterlod mig med.. vi holder skansen det næste års tid så min baby blå kan komme hjem til ny og forbedret odense=)
Men mon ikke jeg overlever?? har sovet A LOT i mine tre ugers ferie.. så 5 dages arbejde er liiige til at overkomme.. så har jeg jo en uges fri igen.. hehe..
Må lige nævne at jeg er træt af at møde folk jeg ikke kan udstå i byen.. og træt af deres overfladiske forsøg på at være venlige og imødekommende.. så står man dér og har den åndssvage samtale med 'længe siden', 'ring til mig så finder vi ud af noget' og 'ja, vi skal da snart ses' når begge parter udemærket godt ved at vi ikke har den fjerneste intention om EVER at ses privat igen.. hvorfor gør man det?? og når overfladiskheden er gensidig, hvorfor er jeg så en kælling, når jeg er ærlig??
seriøst - hvis du ikke gider hilse på mig, så bare gå videre.. tro mig - jag har ikke tænkt mig at jagte dig igennem kongens have for at modtage akavet genforeningsknus..
og lad vær' med at blive sur når jeg ser dig i øjnene og beder dig om bare at gå videre.. jeg gør os begge en tjeneste.. gider ikke være høflig overfor røvhuller.. period!
miss Cammy, men har det skønt med alle de andre dejlige mennesker hun efterlod mig med.. vi holder skansen det næste års tid så min baby blå kan komme hjem til ny og forbedret odense=)
Abonner på:
Opslag (Atom)
