There. I said it.

Jeg HADER at bo i Thisted.

Det er ikke personligt, det er geografisk og faktuelt.

Jeg hader at bo i en by, hvor jeg ikke kender et øje, og er fuldstændig afhængig af, at én person (dog en meget vigtig person) kommer hjem og interesserer sig for, hvad jeg har lavet - eller ikke lavet idag.

Jeg hader at bo så langt væk fra mine venner og familie, at jeg lige så godt kunne være flyttet til Sibirien, og at et 'smut' hjem tager over fire timer hver vej.

Jeg hader at være arbejdsløs uden muligheden for at besøge Mormor og Morfar, eller tage på Uni med Katrine, Rikke eller Cil.

Jeg hader at min skønhed, mit tøj, make up og generel awesomeness skal spildes på en by, der i så voldsom grad ikke forstår, hvor skøn jeg i virkeligheden er.

Jeg hader, at jeg ikke engang kan bumse den og gå på bar. For barene heroppe har hverken May-Britt, Camilla, Graff, Bjarne tv2, Jofa, Lille Lars eller Birgit. Som det bør og hører sig til en rigtig beværtning.

Jeg hader, at jeg falder længere og længere ned i et hul, hvor jeg enten skal brænde hul i mit dankort, eller den Sunde og Raske Fyr skal underholde mig som en bjørn i lænke for, at jeg ikke bider hovedet af nogen.

Jeg hader, at jeg ikke føler mit tilpas i den by, hvor hans arbejde nu engang ligger. Og at jeg et eller andet sted (allerdybest inde) lidt synes, det er hans skyld. Fordi han absolut skulle have et job i Fucking Thisted.

Jeg hader, at jeg måske ville være gladere i en anden by. Selvom han ikke er der. Jeg har ikke lyst til at være gladere uden ham i min hverdag.

Men jeg har heller ikke lyst til at sidde på mine hænder (Og diverse internetshoppingsider) i tre dage, og vente på han kommer hjem. Kun for at lave den sårede trutmund, når han faktisk helst vil tidligt i seng. Som om det er hans skyld, at jeg keder mig.

Jeg hader, at det er så svært at finde en ja-hat der passer.