Nej-Hat vs. Trix: 1-0

Har sgu vasket vinduer idag. Ja jaaa, nogen tager tyren ved hornene på en anden måde, men min umiddelbare løsning på hade-følelser overfor byen Thisted er at forsøge, at arbejde mig ud af hadet i praktiske gøremål, som kan gøre mit ophold hér mere behageligt.

Ergo startede jeg dagen i Skjoldburne med at købe friskmalet, sortristet kaffe med et 'strejf af mørk chokolade', for skal jeg være morgengrim her mere end højst nødvendigt, kan der i det mindste være god kaffe on the side.

Og så gav jeg mig i kast med vinduerne ud til gaden, som minimum den sidste måned har lignet noget, en chihuahua har sprutteskidt på. Det hjalp ikke, da vores udlejer gav sig til at rense tagrender, og bare kastede en spand vand på hvert vindue bagefter, hvilket faktisk bare tværede lorten mere ud.

Det gik rigtig godt, vinduerne blev rigtig pæne, og jeg var myket tilfreds med egen indsats. Da alle vinduerne var vasket og pudset, brugte jeg resten af vandet på lige at skure vindueskarmene, der også vær pænt klamme og helt sat til i spindelvæv. For når vinduerne er flotte, må helheden gerne gå lige op.

Men jeg havde ikke tænkt det helt igennem. For gæt engang, hvem der havde efterladt alle de spindelvæv? Ja, ikke sommerfugle, kan jeg afsløre.

Da den første motherfucker store edderkop dukkede op, lykkedes det mig, med en puls på 200, at rage den ned på jorden med børsten, og tvære den ud med skoen. Men pludselig var der flere, og jeg kunne ikke holde øje med allesammen på én gang.

Min paniske araknofobi brød ud i galoperende panik, da én af satanerne fik overbalance - og faldt ned på mig. På min hånd. Ynkelig hvinende skvattede jeg ned fra stigen og dansede omkring som Ace Ventura i et forsøg på at fjerne firs imaginære, dødelige edderkopper fra mit hår, min ryg, ja sågar mine sko.

Gik langt, laaaangt væk fra vindueskarmene. Satte mig ned og faldt til ro, og overtalte så den Sunde og Raske Fyr til at gøre mit arbejde færdigt, da han kom hjem fra fakta.

Jeg er faktisk stadig lidt bange. So long ja-hat.