Man kan ikke tvinge folk til at svare på en email.
Man kan heller ikke få dem til at ringe op til én, når man ikke har forsøgt at ringe til dem.
Jeg er ikke dum, jeg er dygtig - og har gode relevante spørgsmål.
Hvorfor - åh HVORFOR tør jeg så ikke ringe op? Er en ledende overlæge så farlig? For fuck sake.
Det er bare så svært at vride armen om på sig selv...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Altså, hann er ikke farlig. Og du får jo ikke fat i ham, første gang du ringer op, vel? Så du kan lige så godt øve dig lidt på at ringe til hans sekretær, som slet ikke er farlig. Til sidst får du så at vide, at du måske kan fange ham, hvis du ringer præcis klokken 3 minutter over hel. Og så er du så fokuseret på lige netop det, at du glemmer at være nervøs. Men alt det ved du jo godt allerede. Ikk?
PS: Og jo jeg ved godt, at en ledende overlæge kan være en dame..
Skynd dig at få det overstået. Break the ice med et "HOHOHO".
Kom så i sving!
Så venter der en belønning efterfølgende
En lille nervøsitets-dæmper-sjus har aldrig skadet :D så ta du en snaps, det er jo jul!
Send en kommentar