Ze Låvestowy: One flip is enough #2

Jeg pustede og prustede, asede og masede, men intet jeg kunne gøre, kunne få den sms til at tikke ind. Så jeg tyede til næstbedste løsning: Take away ad libitum. Trøstespisning for the win. Og da jeg sad midt i mit full frontal attack of the burger, brummede det. Jeg så lyset i displayet, og var halvvejs ovre ved telefonen endnu før, den havde vibreret færdig.

Og der var den. Sms'en jeg havde fantaseret om hele dagen. Hvad stod der så i den? Havde han fundet en anden? Synes han jeg var tyk? Kunne han overhovedet huske mit navn?
Al min pigefantasi blev gjort til skamme, da verdens mest tømmermændsramte menneske meddelte, at han nu var ved bevidsthed (Omkring klokken 20), havde opgivet at blive i stand til at køre hjem den dag og ville kontakte mig, når han havde set en burger. Før det magtede han ganske enkelt ikke menneskelig samtale.

Nå, så han var i live. Og bagstiv. Det forklarede en del.

Efter en times tid ringede han for at fortælle om sin aften. Om hvordan han havde fortalt alt og alle om hende den smukke pige, han havde hjemme i Aarhus. Alle piger der var kommet i nærheden af ham, skulle høre om hende, han var forelsket i. Også dem der egentlig ikke forsøgte at komme i snak med ham, skulle høre, hvor vild han var med mig. Hvor sød jeg var. Og smuk, det må vi ikke glemme. Faktisk havde hans venner været ved at brække sig over at skulle høre ham synge 'Sangen om den underskønne Trix' hele natten, og han havde således måttet lade det gå ud over fuldstændig fremmede mennesker i det københavnske natteliv.

Shame on me.

Men denne ene dag med mavepine, usikkerhed, tristhed og begyndende arrigskab var liiige, hvad der skulle til for at slå fast, at jeg var godt og grundigt forelsket i knægten. Jeg var ikke et sekund i tvivl om mine egne følelser nu.

Så måske er én dags usikkerhed sundt, når man skal beslutte om man skal gå ind i et forhold. Men vi ved også allesammen, hvordan det føles, når man gang på gang bliver sparket tilbage i usikkerheden. Det er forfærdeligt. Det er ondt, og det er unødvendigt.

Heldigvis for mig, blev dette den eneste gang indtil videre, hvor jeg har været usikker. Fra da af, vidste jeg, at han var min.