hænger jeg ikke skiftevis unge- og gammelgimpen ud for en bred vifte at læsere, der overbærende, dog dømmende, griner af dem sammen med mig. For vi griner jo ikke med dem. Vi griner af dem.
I en perfekt verden, skal man ikke befriende folk på fjæsen bare fordi man tilbringer enkelte timer sammen i nogle dage, i et glimt midt i ens liv. Især ikke når det er et af de glimt, som den ene part har tænkt sig at fortrænge med lynets hast, så snart hun er fri af de snærende bånd der er Nordjylland.
I en perfekt verden, er jeg ikke lidt nervøs for, hvordan det skal lykkes mig at komme igennem de næste tre uger uden at godkende en venneanmodning fra ungegimpen. Det kommer ikke til at ske.
Fordi jeg linker til min blog på mig væg. Og fordi vi ikke er venner. Heller ikke på facebook.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Oh no, jeg hader den slags... Men ehmm bare sig at du ikke rigtigt bruger sin Fb, og ikke går ind og tjekker den så ofte ;) Hvid løgn?? Jaja, det hører julemanden nok ikke...
Du har 2 muligheder:
1. lav en særlig liste på facebook, hvor ungegimpen kommer på. En liste som ikke får lov at se dine billeder, statusopdateringer osv. Det er ganske anvendeligt.
2. sig til hende at I jo er kolleger, og dine professionelle relationer er forbeholdt Linkedin... Så adder du hende der. Der er alligevel røvkedeligt.
SDD: Tror ikke hun nogensinde har hørt om Linkedin.
sig din pc er til reparation og undlad at adde hende efter flytningen. Eller, oh, sig det som det er!
Send en kommentar