tirsdag den 11. januar 2011

Når man pludselig har en holdning

Jeg fatter ikke, at vi skal brænde milliarder af på udvikling, tryk og distribuering af nye pengesedler i danske kroner, når euroen alligevel styrer den? Hvorfor har vi ikke euro endnu?

Ja ja, vi skal være specielle, og EU må ikke bestemme over os (but they do), vi skal bare have lov til at sige NEJ, når det drejer sig om komplet ligegyldige sager, som vi i øvrigt selv skal betale dyrt for. Måske er vi ikke så skarpe, som vi tror?

Jeg har altså ikke brug for et kongehus til den stykpris. Godt vi ikke har to. Kan vi ikke lave et overslag over mængden af turistintægter direkte forbundet med kongehuset? (Slottene gælder ikke, dem bor de bare på - de er danmarks), og se om det kan betale sig?

Hvis de giver bare én krone i underskud, så slagt royaliteten, og opret en komité af semi-kendte københavnere, paradise-deltagere og fodboldspillere, der vil trække publikum ganske gratis til åbninger af diverse og what not.

Og jeg er træt, træt, TRÆT af mænd der ikke kan købe t-shirts i den rette længde. Hvis jeg skal se ÉN Bjørn Borg underbuks mere stikke op mellem buks og bluse, kaster jeg mig ud i en olfert så frådende, at offeret vil stå med underbuks i armhulere, når jeg er færdig. Og en underlig smag i munden.

Jeg har endnu ikke regnet ud, hvad jeg vil gøre ved klammerterne, der i stedet for stof fabrikeret til at sidde under tøjet, viser røvsprække fabrikeret til at læsse fækalier af i lokummet. Jeg vil ikke se den - jeg er ligeglad om du er underviser eller kongelig - VÆK!

Eftersom jeg utroligt gerne vil undgå kontakt med bemeldte kropsåbning, overvejer jeg ganske enkelt at begynde at råbe - ja nærmest brøle: 'Hey, dig dér! Jeg kan se din røvsprække! Føj, hvor ulækkert!' I håbet om de vil lære en lektie at flovheden.

Men sokkerne i bukserne skal vi beholde.

Ingen kommentarer: