Things I lost along the way

Kender I godt det dér med, at nogle ting man mister lissom bliver ved med at gå en på. For evigt?

Jeg kan fra tid til anden komme i tanker om ting jeg virkelig holdt af, som forsvandt ud af mit liv, inden jeg var klar til at sige farvel. (ikke kun via indbrud.)

Jeg savner f.eks. stadig min 'Skønheden og Udyret' t-shirt, som jeg har på på mit skolebillede fra børnehaveklassen. Min mors onkel havde den med hjem fra US and A og jeg var pavestolt. (Insisterede dog på at gå med den bagvendt, så skønheden sad på forsiden.)

Jeg savner også min latterlige grå og pinkstribede joggingbluse. Du ved, sådan en kort en man har over tanktoppen. Hvis man altså er med i en hiphop musikvideo. Det har jeg aldrig været - og jeg har ærlig talt ikke taljen til et sådant outfit, men gosh, hvor følte jeg mig lækker i den. (Jeg skrev joggingbluse og lækker i samme åndedrag...)

Jeg savner også overdelen af min smarte, smarte bjørn borg bikini. Af flere årsager, hvoraf den værste nok er, at det var den dyreste bikini jeg nogensinde har investeret i, og faktisk har jeg TO par bikinitrusser der passer til.

Savner også de blå sko som jeg købte liiige inden jeg flyttede fra kongensgade. Jeg har aldrig regnet ud, hvordan de kunne forsvinde i flytterodet. Men pist væk var de. Det var min Tito Paris cd også - og den er virkelig også savnet.

Nu jeg tænker over det, savner jeg måske allermest de 6000 kroner, der forsvandt fra min lejlighed over en weekend. Det har altid gået mig lidt på. Det holder det nok aldrig op med. For 6000 er altså også meget, når man er voksen! (Og endnu mere, hvis det med usvigelig sikkerhed var en person man stolede på, der neglede dem...)

Åh! Og Elton John øreringene! Som Camilla købte i Thailand. De var grønne og Elton lignede faktisk mest af alt Harry Potter. Men jeg var så ulykkelig, da de forsvandt, at jeg endda ringede til en x. Der var VIRKELIG meget x på det tidspunkt. Altså, sådan rent følelsesmæssigt et sted imellem 'jeghaderdig' og 'jeghåberdufårhæmorider'. Men jeg ringede alligevel, for at høre, om han havde fundet dem, efter jeg havde skreget 'Du er bare en kæmpestor pik med en MEGET LILLE pik' og smækket døren efter mig. Det var egentlig en ret akavet samtale.

Anywho. Jeg savner jo ikke tingene hele tiden. Men det er som om tiden ikke læger netop denne slags sår. Af   betydningsløse ting, der bare betød alverden for mig. Jeg håber at finderne, dem der har taget over, fundet resterne, købt dem i genbrug, eller bare stukket dem i lommen, er klar over, hvor stor pris jeg satte på mine ejendele, før de forsvandt.