Der er noget i luften

Da jeg parkerede cyklen efter arbejde i aften, skete det.

Vejret har været så lunt og mildt i dag, og bygerne i Århus får asfalten til at dufte underligt ren. Som en synder, der køber aflad, og pludselig er det som om, der aldrig har været en bil på asfalten før. Som om den næste bliver den første.

Nå, men. Jeg cyklede hjem langs ringvejen uden lys på. Fordi jeg er en elendig rebel. Der er cykelsti og gadelys den ganze vej. Jakken var åben og blafrede i snusregnen. Men når det er lunt og det ikke blæser, er snusregn helt okay. Nærmest som intim regn. Som en du kender.

Satte cyklen fra mig i holderen og lugtede nu noget sødt. Det endegyldige bevis på forår og varme. En af de lugte som regnen lokker tydeligere frem. Ligesom lugten af nyslået græs efter en byge er tusind gange stærkere.

Så stærkt var det nu ikke. Men den søde duft af skrald fra en container, der snart skal tømmes, fangede min næse. Man kan sige meget om den lugt, men den bebuder sgu sommer om noget gør.

Og minder mig om, at jeg deler skraldespand med 200 mennesker i stedet for de 12, der havde adgang til min baggård og skraldespand i Odense. Jeg er blevet voksen og bor i boligblok. Vildt.