Disse dage glider efterhånden ud i et.
Et langt åndedrag. Af fred. Og ro. Og ham.
Nætterne bliver længere og længere, fordi sengetiderne ikke er noget, jeg bekymrer mig om.
Jeg bekymrer mig kun om gode ting. Om hvad mad vi skal spise. Hvilken spændende bog jeg skal læse, og om vi ikke snart burde stå op.
Det er så herligt udramatisk, men også ufatteligt romantisk. Når vi bare er til sammen. Ham og mig.
Hvis vi rejser os, er det for at kysse. Hvis vi lægger os ned er det tæt sammen. Hvis vi slukker for noget, er det for at tænde for hinanden.
Vi hygger i køkkenet. Jeg ordner løg og kød. Det er lissom mit domæne. Min spidskompetence, om man vil. Resten af tiden aer jeg ham bare, alle steder jeg kan komme tid. Og elsker ham. Gud, hvor jeg elsker ham.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar