mandag den 14. juni 2010

Apropos VM

Er utrolig glad for at fodbold, der foregår utrolig langt væk, kun interesserer mig marginalt mere end euroen.
Går ikke af vejen for en tur på stadion med fadøl og en ristet hotter. Går heller ikke af vejen for en landskamp på storskærm, med alt hvad der dertil hører. Men taber lissom pusten, når der er knap 70 kampe at hidse sig op over, komprimeret på meget kort tid. Så står min hjerne af, og koncentrerer sig om andre ting.

For eksempel skumbananer. Har i dag konverteret teorien 'Hvis jeg spiser det hele, meget meget hurtigt, er det som om, det ikke er sket' til kvalme. Både fysisk og over min sygelige trang til sukker. I dag føltes det som trøstesukker over, hvor langt bagud jeg er med læsningen. Suk - har næsten givet op.

Tager til lægen i morgen, og får diagnose på enormt nederen knæ. Går uden hjælpemidler nu. Eller, gå er vist så meget sagt. Jeg halter og/eller humper rundt, har svært ved trapper og får enormt ondt. Kan ikke bøje benet endnu - eller, det kan jeg i teorien godt, men så tuder jeg bagefter. Det kan ikke være meningen at det stadig skal gøre så pikkeondt. Øv.

Må hellere vende tilbage til læsningen. Har lavet uofficiel aftale om, at fest i weekenden kun er tilladt, såfremt jeg får et nogenlunde overblik over denne uges læsestof. Det skal være en belønning i stedet for overspringshandling - der jo er alt jeg har præsteret indtil nu.

Ingen kommentarer: