Så gik man igang med 1. årsprojektet. Resultat: Ligger nu syg med insane feber og ondt i alle muskler og led.
Kan jeg ikke BARE få lov til at blive nervøs? Måske få lidt tynd mave? En stor bums? HVADSOMHELST!
Jeg fatter simpelthen ikke, at min krop synes, at det er en god idé at blive syg og dårlig, hver eneste gang jeg skal præstere stort. For så ER jeg jo nervøs - kan jeg så ikke bare få lov til at VÆRE nervøs?
Nej nej, jeg skal da spilde tid på ekstraordinært meget søvn, rysteture, svedture (as in min seng er en vandseng tre gange dagligt) og tudeture over alt det jeg ikke når, og alt det jeg ikke magter at tænke over - men som jeg virkelig gerne vil igang med.
Øv. Jeg er klam. Og alene. Mangler min mor. Det er det eneste rigtige. Og cola. Skal have cola. Be' om?
Satser stærkt på, at det går over til i morgen. For da skal jeg arbejde. Og det kan ikke vente. Bah!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Førsteårsprøven er en led satan, som underviserne gejler op alene for at stresse dig. De vil indrømme dette senere i din uddannelse. "Hvis ikke de studerende kan stå dette igennem, så er de ikke gearet til virkeligheden". Og det er en stor, fed løgn. Tag det med ophøjet ro og lad være at være overambitiøs. Det er min erfaring, at de, der gabte over præcis det, de kunne, scorede de højeste karakter.
Åh! Vil gerne trykke 'synes godt om' liige hér.
Når vejleder synes man skal ringe til alle regionsrådsformænd (som de 120 andre studerende), og man i virkeligheden bare gerne vil lave en lille hitorie fra fyn, føles det ikke helt som om, vi er på samme side rent ambitionmæssigt?
Send en kommentar