Så så man lige mig. Og Rikke. Og P og hendes bror Rasmus. Og den Sunde og Raske Fyr. På Oslo-båden.
Med morgenmadsbuffet, sutsko på gangene, læbestift på tænderne (mændene - not so much), og underligt samvær.
Vi vidste godt det ville blive sjovt, når man smider et (indrømmet) teenage-forelsket kærestepar, singlepigen og storesøster med utrolig høj og nyligt konfirmeret lillebror på tur sammen, men nu havde vi alle tid.
Bezzerwizzer ftw, tomme diskoteker, morgenvækning klokken 8, minus sytten grader i Oslo - en heeeeel dag, og samtaler om alt fra afføring til... indtagelse?
Jeg fik masser af kys efter 14 dages sur sygdom hos de gamle. Jeg fik masser af godt selskab og vi blev alle forkælet som konger og baroner af den kære Birgit.
Ville egentlig have købt en masse toldfrie gaver og tøj. Endte med ét par bukser og to liter sprut, som nu kan vente på, at lever gider tale med mig igen. Thank god I'm pretty - 'cause I'm just not that bright.
Nu er der købt gaver. Gider snart ikke mere. Specielt ikke, når jeg allerede ved, at mor og far køber mig en indbo-forsikring. Den kan ikke pakkes ud og ikke tages på.
På den anden side er jeg jo som sagt ikke til at stille tilfreds. Så bliver foreløbig glad, hvis bare storebror når hjem til jul og den Sunde og Raske Fyr vil lege.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar