Nu går jeg fandme i hi!

Sidder pat-svedende og småtudende i mors sofa, efter for femte døgn i træk ikke rigtigt at have præsteret andet end at få det værre.

Tog til lægen i morges. Mors læge that is. Han var også min læge engang, men så flyttede jeg hjemmefra, så der var dømt reunion efter 5 års adskillelse. Det var romantisk og storslået.

Vi var mig, Martin, 3 glas blod, en podning, en tudetur og et termometer i rektum. Suk. Ydmygelsen er total. (39,29 grader celcius, by the way)

Der var ikke noget at se - ud over selvfølgelig min quasi-bule på halsen. Ikke noget at mærke på kirtler, milt, lyske etc.

Så han måtte bare sende mig og min feberramte røv hjem igen, med besked om at ringe tilbage i morgen og få svar på blodprøverne.

Men nu har han lige ringet. Sådan helt små-bekymret. Over mit bakterietal. Der på raske mennesker ligger mellem 8 og 15. Og på mig ligger tæt på 200. Thats not suppose to happen.

Så nu skal jeg på sygehuset i morgen til flere prøver og mere patsved. Opgaven ligner i større og større grad en farce. Er bange for jeg må aflevere et heiku-digt og en vinkelsætning - og så selvfølgelig en lægeerklæring som reflektionsrapport. Crap.