Rikke hjælper mig til 8000 i morgen. Skal lige ordne de sidste småting inden jul. F.eks:
Hente lægererklæring ved århusiansk læge og aflevere den på skole for journalister. Med stor præcision i nøjagtigt samme tidsrum, som mine medstuderende afleverer deres førsteårs prøve i. Fedt. Så kan jeg lige gnide dét i såret også. Når de afleverer opgave, drømme, forhåbninger og færdige produkter, vil jeg aflevere bevis for, at jeg ikke har været i stand til at fremstille en sådan. Crap.
Besøge knæ-læge på sportsklinikken og forklare ham, hvorfor jeg OVERHOVEDET ikke er BEGYNDT på de fys-timer vi aftalte jeg skulle tage. Har ingen undskyldning. Kan ikke engang undskylde mig med, at jeg har det bedre i knæet. Det går overhovedet ikke bedre. Satser på en do-over, for frankly har jeg heller ikke tid til at lade mig operere pt. Flot, ik'?
Pakke kuffert om. Da jeg tog toget hjem i feberanfald forrige søndag har jeg pakket ting som; en liter mælk, en pizzabakke, mit beskidte sengetøj, 4 sokker uden makker og alle mine trusser. Men kun ét par bukser. Det var ikke gennemtænkt. Forsøger stadig at gennemskue, hvad jeg tænkte - men faktum er at syge mennesker ikke tænker særlig meget. Mor tog det pænt.
Og så skal jeg fejre, at Rikke er verdens bedste ven. Fordi hun gider pjække og køre mig frem og tilbage, så jeg slipper for at tage toget igen mens jeg er syg. Og så jeg bliver passet på, hvis jeg bliver træt eller dårlig. Så Rikke og mig skal æde burger og fritter - det har jeg lovet hende. Og høre lækker musik hele vejen.
Og når det er ordnet, har jeg ikke flere skal-opgaver inden jul. Jeg har kun juleshopping, juletur med dejlige mennesker, julehygge med dejlige mennesker og dejlige mennesker generelt. Hurra!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar