onsdag den 13. oktober 2010

Pylre-Trix

Svingende dag - helt på egen bekostning. Hvilket er lidt fladt, for så kan jeg ikke rigtig give nogen skylden for 'Øv-fornemmelsen' nu.

Kunne næææsten ikke komme op i morges. Dynen var så rar. Og varm. Og den elsker mig virkelig - og det er gengældt.

Men fik mig kluntet i skole, hvor jeg i nyt anfald af 'det skulle være så sundt' frådede mig igennem en mindre frugtbutik (hehe - havde stavet fugtbutik til at starte med, og fniste da jeg opdagede det - Christ) mens Hr. Lærer spillede klassens radioklip - og jeg overlevede først offentlige høring af min stemme fra andre steder end centralt i mit ansigt.

Og Jonas havde kage med.

Og vi hørte et radioprogram, der både var mega fedt sat op, gennemarbejdet og som faktisk rørte mig - og satte nogle ting i perspektiv, jeg sleeet ikke har overskud til at tænke igennem pt.
Skal nok prøve at smide radioklippet op, hvis jeg kan finde det igen.

Og så tog jeg hjem, pakkede taske og tog til træning. jeg herremegetelsker bare latinmix og er dundrende ligeglad med, hvor mange der ser min røv buldre ukontrollérbart afsted - for det er pissesjovt.

Og vupti - ind til byen og på Kurts Mor med nogle dejlige damer, for lige at få en enkelt øl og runde vitale emner som; bryster, inkompetente lærere, kompetente ditto, bryster, irriterende mennesker og knap så irriterende ditto.

Der må ryges på Kurts Mor. Og med mit nye slogan 'fast til fest' tillod jeg mig selv smøger i følgeskab med tuborg på flaske. De følges lissom ad. Fik godt nok lidt tør hals, mens vi sad og snakkede. Men på den anden sige, øjnene sved også - og tøjet begyndte så småt at lugte som om vi boede dér - så tænkte ikke videre over av i hals.

Før jeg kom ud og gav mig til at cykle hjem til Åbyhøj. For så gjorde av i hals pludselig gevaldigt ondt, og inden jeg var halvvejs hjemme kunne jeg ikke synke for av. Og nu er mine mandler kraftedemig også hævede. GRRRRRRRRRR!

Har ædt 10 C-vitaminpiller og tjekket fjæsen tre gange for at se om den sunde og raske fyr har haft tid til at skrive fra Japan af. Er overbevist om at kvæk fra person, der godt gider ligge i ske med mig, vil hjælpe gevaldigt.

Men har ikke hørt noget i dag, så sidder lidt mut - men med meget av - og undrer mig over, hvor dælen det kom fra?

Der var ingenting - INGENTING i eftermiddags. Har hverken tid, lyst eller mulighed for at være syg. Og det er heller ikke sjovt, når man bor alene. Og jeg kan i øvrigt ikke lide mig selv, når jeg er småynkelig og klynker. (Thank god, sund og rask fyr er i udlandet)

Kravler ned til elske-dynen nu. Så kan den måske trøste mig lidt. Må bare huske ikke at fortælle den, at den efterhånden kun er min nummer to...

Ingen kommentarer: