Jeg tror efterhånden ikke at de forventer andet af mig. Skulle det en dag lykkes mig, at komme til familiefest UDEN tømmermænd, tror jeg såmænd ikke, at de ville tro på mig, når jeg sagde det.
Tog til fyn fredag aften. Ringede til mor tidligere på ugen og spurgte om jeg og mit hjertes udkårne ikke skulle komme hjem og spise fredag. Den var hun heeelt med på, men tror hun blev lidt skuffet da det viste sig, at mit hjertes udkårne var Rikke? Hehe.
Men vi fik lækker mad og hyggede med de gamle. Og så lige på Carlsens og drikke et par øl med Rikkes studiekammerater. Og så viste det sig jo, at den sunde og raske fyr var i Odense. Og på Andersens. Med en masse venner. Så smuttede da lige ned forbi for at få et kys og sige hej.
Klokken 6 lørdag morgen gik jeg så i seng. Klokken 11 lørdag formiddag skulle jeg til kusines 30 års fødselsdag. Det var ikke særlig gennemtænkt. Men en VIRKELIG god bytur. det jeg husker. Tror jeg nok.
Der var ihvertfald dans. Og øl. Og den Sunde og Raske fyr.
Det er bare ikke skide overbevisende at sige 'Nej, jeg var da ikke i byen' med en drukstemme så hæs, at Joe Cocker bliver grøn af misundelse. Men jeg 'kommer tit til' at gå i byen. Fordi det er pissesjovt og fordi jeg stadig ikke har lært at tænke fremad.
What'ya gonna do?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar