Karma og Kærester

Jeg tror ikke længere på karma. Eller. Ved ikke, om det nogensinde har ligget mig på sinde - men nu er det ihvertfald heeelt slut! For på de sidste to måneder har jeg fået kyssesyge, startet på en re-eksamen, haft indbrud, skiftet retning halvvejs gennem reeksamen, afværget et forsøg på lommetyveri, misset et fly og spildt 2000 kr. og 20 timer på at komme hjem fra London og til sidst droppet reeksamen i denne omgang, eftersom ingen - INGEN vil tale med mig.

Og jeg magter simpelthen ikke, hvis jeg har fortjent det? Hvis jeg har været så gennemført et skidt menneske, at dette er min egen skyld? Så karma er hermed droppet.

Den Sunde og Raske Fyr mener derimod, at det er fordi, jeg har så meget held i kærlighed. Er tilbøjelig til at give ham ret.

Vi har været i London. Turistet ved alle de store sager, ude og spise i storbyen, i byen med hans ven, som bor derovre, på marked i Notting Hill, set en musical, gået byen tynd og er kun faret vild et par gange.

Det har været en fantastisk tur, men alt for kort. Alt for mange planer på alt for lidt tid, fordi vi bare gerne ville se det hele. Så da vækkeuret ringede kl. 4 mandag morgen og sagde, at vi skulle stå op og tage hjem var vi meeeeget trætte.

Og så missede vi flyet. Vi spildte lidt for lang tid i taske-tjek og kunne vinke farvel til hjemturen. Herefter fulgte et gigantisk overtræk, der kun kunne flyve os til kastrup (bilen holdt i Billund, og der var 7 timer til flyet gik), herfra måtte vi med tog til vejle og to til busser ud til lufthavnen, inden vi kunne køre hjem til Århus. Plan der oprindeligt tog 4-5 timer endte med at vare lidt under et døgn. Suk.

Men vi var sammen om det, og skiftedes til at sove op af hinanden. Og skiftedes til at straffe vores plastickort for fly-misseren. Gad vide, hvor trætte vi skal være for at komme til at skændes? Måske er vi begge to for blødsødne. Ved godt jeg er stor i munden, men det er alt sammen på skrift.

Nårh ja, og så forsøgte en tyv at liste min pung op af tasken i tub'en, men jeg mærkede det og reagerede, og han måtte smide pungen på gulvet, for ikke at blive afsløret. Aner ikke hvem det var, men MIN oung fik han ikke! HA!