Forelsket er det nye sort

Det bliver dén slags indlæg, ja. Så skynd dig videre, hvis du ikke magter sukkersød lykke og krydsrim på perfekte versefødder.

Forsøger at skrue smil på igen og overskue, at jeg skal lægge sengetøj på, inden jeg kan krybe i fosterstilling og savne den Sunde og Raske Fyr efter han kørte for en halv time siden.

Vi har haft en beeeedste juleferie. Hvis man ser bort fra diverse branderter med mere eller mindre heldige udfald. (Ingen nævnt, ingen glemt) Som resulterede i spoon på Rikkes sofa, fordi vi ikke kunne tage hjem til hans forældre og sove igen, før hævelsen var faldet bare lidt. Yup. 'Nuff said. Men selv dér ville jeg bare gerne holde om ham.

Vi har kysset på alle gadehjørner i Odense. Og hjemme hos alle dem vi besøgte sammen. Vi har lavet ingenting sammen, og været på tur sammen. Sovet i ske og er kun sjældent faldet ned fra sofaen, fordi vi partout skulle ligge der begge to.

Men så i dag skulle han hjem. Og i erkendelse af at jeg kun var hjemme én gang i december, kørte jeg med for lige at vænne mig til jylland - og vænne jylland til mig igen.

Og så sad vi i hans bil og åd vampyrer, og han lagde sin hånd på mit lår og jeg blev helt varm indeni. Fordi han er ham, og fordi han lægger sin hånd på mit lår, selvom vi fysisk set har været uadskillelige den sidste uge. Fordi han også liiige skal have det sidste med.

Og selvom samtalen kan være 'Det er altså smart, man kan tænde aftenlys i GPS'en så den ikke blænder dig.' -Ja, det er jeg også rigtig glad for.' Så er det samtale nok, fordi der ikke er mere samtale lige om lidt.

Og selvom vi kører pænt og lidt langsomt, og selvom motorvejskørsel ikke er sjovt for evigt, så forsvinder kilometerne der står imellem os og adskillelsen, én efter én - og alt for hurtigt

Indtil samtalen bliver nødt til at tage en drejning.

'Fuck, hvor kommer jeg til at savne dig!' -'Jeg sad lige og tænkte det samme. Det bliver helt forkert at skulle undvære dig.'

Og jeg KOMMER til at savne ham. Savner ham allerede lidt nu, fordi vi ikke skal sove i ske i nat. Og bare det at sætte ord på, at vi skulle hver til sit for en tid, gjorde mig tyk i halsen.

Både fordi jeg kommer til at savne ham så pokkers meget, mens vi begge er travle med opgaver de kommende uger.

Men lige så meget fordi at jeg KAN savne ham. Han er så dejlig, at jeg kan savne ham MENS vi er sammen. Fordi jeg véd, at alt er lidt bedre når han er der.

How cool is that?!