Rundtur i Trixyworld #1

De siger at modsætninger tiltrækker hinanden. Ja, nu ved jeg ikke præcist hvem DE er, men såfremt de har ret, er jeg på skideren.

For hvem er kun en enkelt ting? Og hvordan skal man finde en modsætning til alle de forvirringer vi alle har indvendigt?

Jeg er jo mange ting, synes jeg selv. Og i denne uge kan i møde nogle af de trunter jeg gemmer indeni. Men på den mindst muligt skitzofrene måde (?!).

I mig bor en gammel kælling på små 80 somre. Komplet med vorte på næsen, ni katte med hver ni liv (altså i princippet enogfirs katte), cerutter, hårnet og læbestift på tænderne.

Hun synes at moden med bukserne INDE i sokkerne er genial, for så bliver buksen ikke snavset eller sidder fast i cyklens tandhjul, hvor man jo HAR ødelagt de første 10 højre bukseben i løbet af sit liv.

Hun synes heller ikke at børn hører til i en svømmehal. Hun vil have ro, når hun på bedste søheste-facon forsøger at holde vandondulationen fri af de klorholdige bølger.

Og nu vi er ved det, synes hun også at byens restauranter bør have specifikke børneafdelinger, så hun kan sippe sin sukkersødede kaffe i fred.

Måske kan hun faktisk slet ikke lide børn? Byens børn er ihvertfald bange for hende og krydser gerne gaden, når de passerer hendes hus, fordi de ser for meget Simpsons og er bange for, at hun vil give sig til at kaste med kattene.

Jeg tror sgu, hun hedder Etta.