En næsepillers bekendelser

Vi gør det vel allesammen. Eller, os der gør, bilder os ind, at det er noget alle gør. Nogen mere åbenlyst end andre. Hvor tit har man ikke siddet i en bus og stirret hypnotiseret på substansen, der er tværet af på ryglænet foran? Man kan sidde og more sig lidt over scenariet der har udspillet sig, da ejeren af snot med mere opdagede at han skulle af ved næste stop, men var immobil på grund af den fedtede substans yderst på hans pegefinger.

Hvad gør man med den skønne, grønne bussemand? Ligegyldigt hvor rart det føles, forsvinder den følelse som dug for solen, når vi indser at slutresultatet ikke forsvinder i den blå luft men skal bortskaffes. Helst i et lommetørklæde, men som vi ofte er vidner til kan sæder i bussen, undersiden af en stol, eller noget helt tredje også bruges.

èn ting er at efterlade bussemanden dér, en anden ting er at være offeret der griber fat om sin stol for at rykke sig nærmere et bord, kun for at fryse fast. I panik. For hvad er det du lige har placeret hånden i? Det kan i realiteten også være et stykke tyggegummi, ligeledes efterladt i mild panik af den forrige person der sad på stolen.
Hvad vil du helst møde under dit stolesæde, når alt kommer til alt?

Heldigvis piller næsepillerne helst kun næse, når de er alene. Det kan man tit se i bilkøer på de danske veje, hvor man sidder og lurer på dem i bilerne ved siden af. Hold kæft, hvor kan man få en griner når føreren af nabobilen sidder begravet med, hvad der kun kan beskrives som, en knytnæve begravet mellem ganen og øjenæblerne. Nogle gange optræder vi også selv som morskaben (næsepilleri eller høj musik med kareoke, ik?)


Men mennesker piller næse, og de må vel sagtens være fordi det er rart? Er næsepilleri en mild form for onani? Vi ved alle gør det, vi snakker helst ikke om det og det er lidt pinligt, hvis vi afslører folk i at gøre det. Hehe.

Men nogen gange er det altså bedre at lade folk pille næse, end at skulle stå og snakke med én, der i dagens anledning har en stor, saftig bussemand siddende og blafre i næsen. Det er pinligt både for den der ser det, og den det går ud over. Vi vil bare gerne undgå al pinligheden.

-Alligevel er det så skide svært lige at læne sig forover og hviske *øhm, du har altså en bussemand i næsen.' Hvorfor er det det? Det er egentlig pænt at gøre jo, og afhjælper videre ydmygelse.

Det sker for alle og alle hader det, så skal vi ikke bare fra nu af aftale, at det er okay at fortælle vores medmennesker når de har noget i næsen?
Og ting og sager mellem tænderne for den sags skyld.
Så kan vi også vedtage at såfremt man har et lommetørklæde på sig, er det okay at fjerne godter fra gravkammeret? Bare man kan komme af med resterne bagefter, ik'?