Statement

Har så ubehøvlet mange tømmermænd i dag, at de fortjener deres eget blogindlæg.

Av!

Kvalmende godt humør

Vil egentlig godt beklage at jeg skriver små lyserøde skyer om hvor dejlige menneskerne omkring mig er, hvor godt det går i skolen og hvor hyggeligt mit liv er.

For vi ved allesammen godt, at det er meget sjovere at høre (og skrive) brok. Det er nemmere at få et smil på læben når folk har jokket i en hundelort og fortæller om det, end hvis jeg beskriver at jeg så en virkelig flot solnedgang.. (?!)

Men desværre, jeg har det forbandet godt, so here goes..

Har lige været nede og sige hej på job. (blæret restaurant hvor jeg transporterer mad til borde) Fik fri i dag, fordi der ikke var særlig mange reservationer, men så ringede en dejlig kollega lige og sagde; 'Claus har lavet lasagne, så hvis du ikke har spist aftensmad kan du jo kigge forbi.' Hvor smukt kan det være?
fik lasagne og vino, hygge og lidt godt selskab. Fik evt også presset kokkeeleven ud i en fremtidig kareoke-duet. Det bliver smukt.

Og herhjemme er der ryddet op. Og rent. Og pænt. ENDELIG.
Efter jeg i midten af maj måned gik i gang med at rydde op, kun for at komme til skade med knæet, for så at læse til eksamen, for så at tage på ferie på fyn, sjælland, Istanbul og Italien. For så at komme hjem og starte i skole MED DET SAMME, har jeg endelig fået ryddet op. Her små to uger inde i skoleåret.
(Og ja, jeg skulle have gæster, og nej! Det var ikke sket, hvis jeg IKKE skulle have gæster...)

Og jeg har fået blomster! Det er vist aldrig sket umotiveret før. (Kun fra Mor) Og de er fine, og jeg kommer til at smile hver gang jeg ser på dem. Måske skulle jeg begynde at forære mig selv lidt flere blomster? Men på den anden side, de er netop så skønne fordi de kommer fra en anden person, ik?

Åh, jeg ved godt det er noget rosenrødt gyllesuppe det hér. Lover at gå i Strunge-mode igen ved først givne lejlighed.. (Det er løgn, det ved du godt, ik'?)

Jeg elsker når...

mit liv lissom bare bliver bedre og bedre. Efter en perfekt weekend kom jeg småstresset (og meget træt) tilbage i skole, kun for at opdage at min gruppe var fint tilfreds med min indsats og at jeg sagtens kunne nå at lave opgaven til idag.

når fyren i vaskeriet kalder mig 'miss wet t-shirt' fordi min hjemkomst til opgang i går var præget af sommertøj og monsun.

at han blev lidt flov, da det gik op for ham, hvad han havde sagt. (og i øvrigt anbefalede mig vejret.dk)

INGEN kommer i vejen for min tur i vaskeriet.

opvasken faktisk ikke er så slem, når man lige får den organiseret.

jeg går og er lidt spændt på i morgen.

..............................................

Til gengæld har jeg opdaget endnu et post-ferie-problem:

Min kuffert, der er stor, hård, lyserød og blomstret kan IKKE, jeg gentager IKKE være nogen steder i min lejlighed. Pisosse. Må bruge den som malplaceret installation og insistere på, at det er kunst.

Gay 4 a day!

Åh, hvor vanvittig fantastisk livet kan være, når man lige hjælper det lidt på vej!

Efter frygtet tandlægebesøg fredag, der blev afhjulpet med uhyggelige mængder bedøvelse, valgte jeg at tage i byen med Rikke. Måske ikke verdens skarpeste beslutning, eftersom vi skulle ret tidligt op, men da jeg gik hjem mens solen stod op, var jeg alligevel ret tilfreds med tilværelsen som sådan..

Knap så tilfreds var jeg dog da Rikkes vækkeur ringede kl 8. Og ingen kære mor hjalp, for vi skulle nå et tog. Lidt cola, red bull og kaffe senere, var jeg dog halvvejs på toppen igen - og klar til at indtage min plads på Lambdas vogn til gay pride! <3

Til trods for vores utroligt stereotype heteroseksualitet fik Rikke og jeg lov til at danse med i paraden, under vores nye motto: gay for a day.. (And it's okay not to be gay) Og danset - det fik vi. I fire stive timer (og med stiv mener jeg STIV)

Det er absolut ikke sidste gang jeg deltager i den slags, men det ER sidste gang jeg forsøger at tisse i en spand, mens vognen sætter igang og spandens indhold fra tidligere besøgende skvulper lystigt ud over kant, ben og buks. ADR! (Men endelig har vi regnet ud, hvad de der female tisse-tragte kan bruges til!)

Energien var dog ikke stor i dag, hvor vi ventede i flere timer, først på hotellet, så på restauranten og siden i brors sofa, for at få lov at se og høre Frk. Dickow m venner slå sig løs i et par timer. Men når Rikke står med røde kinder, og smiler over hele femøren var det sgu hele ventetiden værd.

Meeeen - genovervejede dog min kærlighed til DSB, da det viste sig at jeg IKKE kan komme direkte til Århus fra Kbh her søndag aften. omkring midnat. Faktisk kan jeg slet ikke komme nogen steder uden ventetid. Så jeg står da lige af i Fredericia - verdens sejeste by, i øvrigt. Og venter en time, mellem 1 og 2 - før jeg tager toget den sidste times kørsel - og i øvrigt cykler hjem fra toget.. SUK! Hader at det er mandag i morgen, kan vi ikke lige repeate søndag? PLZ!

Jeg forstår ikke..

aircondition anlægget i DSB-togene. Nu har vi endelig en tilnærmelsesvis LUN dag udenfor, hvorfor skal jeg så sidde i halvanden time og klapre tænder for at komme til fyn?

min irrationelle tandlægeskræk. Vil hellere brække min arm på langs (det har jeg så heller ikke prøvet?) end jeg vil lægge mig under den psykopats nåde.

tandlæger generelt, det kan kun være psykopater, der vælger den karriere.

at jeg alligevel skal til tandlæge idag. Halleluja!

hvorfor jeg spenderer penge, ja titusindvis af kroner på at rejse ud og se verden, hvert år -for Vejle er sgu da meget pæn at køre igennem. Det er Silkeborg også. Og jeg har aldrig set Skagen. Vil på Danmarkstourné en dag.

folk der ikke holder sig for munden når de hoster eller nyser. Seriøst - ADR!

svensk.

Så hellere have travlt..

Havde sådan en 'tætpakketogjegkannæstenikkeoverskuedethele'-dag igår. Stod op med vækkeuret klokken halv 8. Okay, godt så! ti i, men den snooze knap trykker nærmest på sig selv!
Så mildt sent på den og mildt irriteret over både at mangle smør og mælk i køleren, ristede jeg noget toastbrød. Som jeg spiste mens jeg forsøgte at lægge make up. Så ja, spiste morgenmad på badeværelset. Og så skulle jeg lige fjerne lidt mascara som ikke skulle være på kinden.

Og så væltede jeg min lancôme foundation ned fra skabet. på glas vask. og min foundation er i glaskrukke. Glasskår og brun creme til alle sider. På vask, spejl, gulv, toilet ALT! Magtede ikke at gøre noget ved det, så lukkede bare døren og cyklede i skole.

Hvor jeg var til kl. 17 - bah! Synes det er lidt unfair at skolestart skal være så vanvittigt?! Var hjemme lidt over 5, kiggede kort på kaos på badeværelse, men droppede det hele og tog på job. Hvor kokken ikke havde nogle rester til mig, men gav mig en nutellamad med på turen hjem. Synes faktisk mit liv var helt hyggeligt, og havde helt glemt rod og hvor travlt jeg havde haft. Lækkert.

Og det var en 1000 gange bedre end min frieftermiddag i dag, hvor jeg havde tænkt mig at vaske tøj, men tabte kapløb til vaskeri mod egoistisk svensker der ABSOLUT skulle bruge begge maskiner til trods for de var reserverede (til MIG). Øv hvor var han irriterende. Og glemte helt at skælde ham ud, så nu går det ud over www. Svensker-fjols!

En næsepillers bekendelser

Vi gør det vel allesammen. Eller, os der gør, bilder os ind, at det er noget alle gør. Nogen mere åbenlyst end andre. Hvor tit har man ikke siddet i en bus og stirret hypnotiseret på substansen, der er tværet af på ryglænet foran? Man kan sidde og more sig lidt over scenariet der har udspillet sig, da ejeren af snot med mere opdagede at han skulle af ved næste stop, men var immobil på grund af den fedtede substans yderst på hans pegefinger.

Hvad gør man med den skønne, grønne bussemand? Ligegyldigt hvor rart det føles, forsvinder den følelse som dug for solen, når vi indser at slutresultatet ikke forsvinder i den blå luft men skal bortskaffes. Helst i et lommetørklæde, men som vi ofte er vidner til kan sæder i bussen, undersiden af en stol, eller noget helt tredje også bruges.

èn ting er at efterlade bussemanden dér, en anden ting er at være offeret der griber fat om sin stol for at rykke sig nærmere et bord, kun for at fryse fast. I panik. For hvad er det du lige har placeret hånden i? Det kan i realiteten også være et stykke tyggegummi, ligeledes efterladt i mild panik af den forrige person der sad på stolen.
Hvad vil du helst møde under dit stolesæde, når alt kommer til alt?

Heldigvis piller næsepillerne helst kun næse, når de er alene. Det kan man tit se i bilkøer på de danske veje, hvor man sidder og lurer på dem i bilerne ved siden af. Hold kæft, hvor kan man få en griner når føreren af nabobilen sidder begravet med, hvad der kun kan beskrives som, en knytnæve begravet mellem ganen og øjenæblerne. Nogle gange optræder vi også selv som morskaben (næsepilleri eller høj musik med kareoke, ik?)


Men mennesker piller næse, og de må vel sagtens være fordi det er rart? Er næsepilleri en mild form for onani? Vi ved alle gør det, vi snakker helst ikke om det og det er lidt pinligt, hvis vi afslører folk i at gøre det. Hehe.

Men nogen gange er det altså bedre at lade folk pille næse, end at skulle stå og snakke med én, der i dagens anledning har en stor, saftig bussemand siddende og blafre i næsen. Det er pinligt både for den der ser det, og den det går ud over. Vi vil bare gerne undgå al pinligheden.

-Alligevel er det så skide svært lige at læne sig forover og hviske *øhm, du har altså en bussemand i næsen.' Hvorfor er det det? Det er egentlig pænt at gøre jo, og afhjælper videre ydmygelse.

Det sker for alle og alle hader det, så skal vi ikke bare fra nu af aftale, at det er okay at fortælle vores medmennesker når de har noget i næsen?
Og ting og sager mellem tænderne for den sags skyld.
Så kan vi også vedtage at såfremt man har et lommetørklæde på sig, er det okay at fjerne godter fra gravkammeret? Bare man kan komme af med resterne bagefter, ik'?

Tirsdagstanker

Er tilbage i skole. Skræmmende. Var ikke forberedt - slet, slet ikke. Så nu hænger jeg allerede fra dag to med røven i vandskorpen og faker mig igennem, mens jeg håber, at ingen opdager, hvor elendig jeg er. (Så sig det endelig ikke til nogen!)

Men hvor fanden blev sommeren af? Hader når vejret er det mest spændende at tale om, men når man ligefrem risikerer at blive skyllet væk på sin cykel, er der ikke meget at gøre. Og det er også ret hårdt for mit fortsæt om at cykle rundt indtil det bliver frostvejr. Bah!

Nu har jeg lige vænnet mig til sol og varme. Og til at sove længe og selv bestemme, hvad jeg vil bruge mine dage på. Og til at være på fyn og sjælland - og jeg kan ikke tåle SÅ mange forandringer på én gang. Så lad os sige jeg er i Århus og så lad resten være, som det var!

Har lige opdaget Psyked Up Janis - hvorfor er der ingen, der har sagt det noget før?!

Hvor er jeg i øvrigt LYKKELIG over, at pigerne fra mit gamle hold kan finde ud af at lufte mig og tage mig med på café! Nu har vi jo nye hold og nye mennesker igen. Og derudover ikke det store udvalg af folk der står i kø for at invitere mig ud Århus. Det forstår jeg i øvrigt ikke - har en lækker periode - hvorfor er der ingen der inviterer mig ud??

Hej stine! =)

Statusopdateringer jeg undlod at skrive:

Fordi hende Randi, der skriver www.endeligonsdag.dk får mig til at grine højt i sandfærdig selverkendelse, når hun gør det, har jeg besluttet at tyvstjæle konceptet og dele nogle småsager med I tre, der læser bloggen.

Så altså; statusopdateringer jeg UNDLOD at skrive:

- Fandt en ost bagerst i køleskabet, der havde overskæg og påstod den spillede bas i Johnny Reimars orkester.

- Tissede lidt i bukserne af grin idag.

- Finder det fascinerende at diverse internet-se-små-film sider har en 'del med vennerne'-funktion. Seriøst redtube - tror du, at jeg lige sender den rundt til tøserne?!

- Skal for fremtiden huske at lukke døren ud til toilettet hjemme ved Rikke, når jeg ikke helt ved om jeg skal brække mig eller bare tisse...

- Har givet 500 kroner for en hulahopring, der nu fungerer som semi-grimt hovedgærde på seng.

- Måtte låne penge af Mor til resten af måneden i fredags. Og så igen i mandags.

Og desuden: Statusopdateringer jeg rent faktisk skrev, som måske ikke var de skarpeste;

- Hvis gør-det-selv drankeren derhjemme overvejer en lille gin-southerncomfort-ribena, har jeg to råd: 1. Lad være, eller 2. Drik den meeeget hurtigt.

- Will give head for food

- har konverteret teorien 'hvis du æder det hele meget hurtigt, er det som om, det ikke er sket' til kvalme.

- bevæger sig som senil seniorborger med bæ i ble. Havde glemt at boksning forvandler trapper til bjerge.

- mit hår ligner Einsteins - only less grey.

- mit hår ligner Einsteins, only less gay.

Hjem til Århus, åh åh..

Så er jeg tilbage efter ferien. Det er sært. Har ikke sovet i min egen seng siden den 25/6. Det er nu ikke så eksotisk og sexet som det lyder. Det betyder imidlertid blot at jeg har været hjemme. Rigtig hjemme. Ved Mor og Far. Mormor og Morfar. Farmor. Rikke. Sommerhuset. Storebror. Osv. Og det betyder, at jeg har været på ferie. Istanbul og Sicilien - og hvor har jeg nydt det.

Men nu banker virkeligheden på, lidt mere brutalt end jeg er vant til. Og det kan skyldes flere ting. For det første er jeg studerende for første gang i flere år - så min ferie har været halvanden måned lang, og det er altså tid nok til at få kuller. Ikke på den dårlige måde, men på den måde, hvor man glemmer hvordan en hverdag er skruet sammen og slet ikke kan overskue et vækkeur igen.


For det andet er jeg fynbo i Århus. Og mens bussen kører hjem forbi de gader jeg har glemt navnene på, og jeg krampagtigt holder fast i min busbillet, fordi jeg fik en bøde sidst jeg kørte med bus, bliver jeg ensom. Eller ,det gør jeg ikke, men min krop husker præcis følelsen af at flytte herop.

Og den tyngde der rammer mit mellemgulv overrasker mig. For jeg har jo fået nogle skønne venner heroppe, et hyggeligt job, drinkingbuddies og what not, men jeg har været væk så lange, så min krop tror jeg skal starte forfra. Med kedelige tirsdag aftener og lidt for meget kage. Med skype hjem til Odense og Melbourne og pinagtig trang til nærvær med mennesker i skolen, som jeg endnu ikke ved, om jeg kan lide.

Men det kan jeg nu godt, det ved jeg, for nu er det ikke nyt mere - det føles bare sådan.